15.000 kvinder i AmritaSREE SHG modtager støtte i Keralas hovedstad

Thiruvananthapuram i Kerala - 27. november 2022
Amrita Selvforsørgende Uddannelse og Beskæftigelse (AmritaSREE) holdt sin indvielse for det kommende år i Thiruvananthapuram i Kerala. Omkring 15.000 kvinder, der tilhører AmritaSREE Selvhjælps Grupper (SHG'er) i distriktet deltog. De modtog hjælpepakker, der omfattede økonomisk hjælp, madforsyninger og nyt tøj til familiemedlemmer.
"AmritaSREE-ordningen er i overensstemmelse med Premierminister Narendra Modis vision om, at vores lands borgere bliver selvhjulpne, og det sender et budskab ud over at give levebrød til de fattige," sagde Indiens Udenrigsminister, hr. V Muraleedharan, i sin åbningstale.
"På den 75. Uafhængighedsdag sagde Premierminister Narendra Modi, at Indien skal opnå status som i-land indenfor de næste 25 år, og AmritaSREE-projektet eksemplificerer dette ved at gå i den retning."
AmritaSREE støtter sine medlemmer, for det meste kvinder fra isolerede områder og landdistrikter, til selvstændigt at tjene til livets ophold via erhverv, der ikke er afhængige af stadig mere uforudsigelige vejrmønstre, især fiskeri og landbrug.
Hr. Muraleedharan sagde, at AmritaSREEs succes kan forstås ud fra det faktum, at medlemmer af SHG'erne har indtægter fra selvstændige foretagender i 54 brancher, lige fra digital træning til VVS og fremstilling af snacks.
Han tilføjede: “Det er ikke kun regeringen der har ansvar at styrke landets status. Det er en aktivitet som alle kollektivt skal deltage i. Ammas projekt, som hun har ledet de sidste 17 år, tjener i dag mere end 200.000 kvinder. Må dette udvides til gavn for hele landets udvikling,"
Mata Amritanandamayi Math (MAM) startede AmritaSREE i kølvandet på tsunamien i Det Indiske Ocean, da fiskernes familier i Kerala blev fuldstændig ødelagt. Der er nu over 13.000 SHG'er i Kerala, Tamil Nadu, Karnataka og Maharashtra. Når initiativet går ind i sit 18. år, vil lignende sammenkomster nå sine medlemmer.
"AmritaSREE er et projekt, der har skabt en positiv indvirkning på folks liv. Det er ikke en ordning, der kun giver økonomisk bistand eller noget mad, men er et program, der giver nødhjælp til tusinder og atter tusinder af familier i Kerala," sagde Hr. Antony Raju, Keralas Transportminister, mens han holdt hovedtalen.
“Det skaber tryghed. Ammas velvilje når ud overalt, og ashrammen er i stand til at se alle folk som mennesker uanset kaste og religion."
Det Indiske parlamentsmedlem Adoor Prakash, som præsiderede over eventet, tilføjede under arrangementet: "Ashramens aktiviteter er en stråle af håb for samfundet, og de projekter det driver, ændrer folks liv."
En kvinde fra Chirayankeezhu-enheden fortalte: "Hjælpepakken og tøjdistributionen i denne økonomisk uheldige situation er meget nyttig for os. De underprivilegerede medlemmer i vores SHG oplever det som en kæmpe støtte.”
Ud over økonomisk bistand er AmritaSREE dukket op som en vital kraft for styrkelsen af kvinder. Dets SHG-medlemmer skaber innovative forretningsvirksomheder og erhverv. AmritaSREE leverer erhvervs- og færdighedstræning samt mad, tøj og andre basale forsyninger til familierne. Disse kvinder, som engang var sårbare over for fattigdom, bliver uafhængige.
"Det er en lettelse at få det her. Dette er en hjælpende hånd til dem, der har det svært derhjemme. At mødes ugentligt og have mulighed for at optage et lån fra SHG er en enorm støtte til at opfylde vores basale behov. I dag er værdien af denne hjælpepakke endnu større, da det er en gave fra Amma,” forklarede et andet AmritaSREE-medlem.
Programmer til AmritaSREEs jubilæum organiseres på distriktsniveau, for at sikre deltagelse af fremtrædende personligheder fra sociale, spirituelle, kulturelle og politiske områder fra deres lokalsamfund. På den måde vil initiativet kunne nå ud til flere og flere kvinder for at give dem den nødvendige støtte til at danne SHG'er.
Arrangementet i Keralas hovedstad omfattede også Hr. R Ranganathan, koordinatoren for AmritaSREE, som repræsenterede temaet. Swami Turiyamritananda Puri holdt også en takketale.
Medlem af BJP's Centralkomité PK Krishnadas, distriktets Panchayat-Præsident Adv D Suresh Kumar og Menighedsrådmand G Madhavadas gav lykønskninger. Amrita Vidyalaya-direktør GS Sajikumar var også til stede.
Hvert år giver Ashrammen en basisbevilling på 2500kr til hver SHG'er med 20 medlemmer. Over 500.000 sarier bliver også distribueret til kvinder hos AmritaSREE, foruden nyt tøj til deres familier.