En leder af en af vores selvhjælpsgrupper forklarer, hvordan de har været i stand til at få deres forretning til at vokse og sprede sig: Fra at sælge paraplyer sælges nu håndlotion, stofmalerier og dekorative glas. Efter to år var de i stand til at sikre et lån, så størrelsen af deres virksomhed kunne tredobles. Se videoen for at høre hende med egne ord forklare den forskel, vores program har gjort i hendes liv.

Suvarnnas far døde, da hun kun var tre år gammel. Sammen med sine tre brødre blev hun opfostret af sin enlige mor, og hun blev opfordret til at blive hjemme og hjælpe med huslige ting. Men Suvarnna havde en drøm. Hun ønskede at lære den traditionelle teknik med at lave skulpturer af træ. Suvarnnas familie forsøgte at holde hende tilbage-de følte ikke, at der var nogen fremtid i at lære en døende kunstart. Men Suvarnna var vedholdende, og til sidst lod de hende deltage i vores skole for skulpturering.
I 2010 vandt Suvarnna prisen som bedste billedhugger i sin hjemstat Kerala. Hun var den første kvinde, der modtog denne pris. Nu er hun ved at skrive en lærebog om traditionel træ-skulpturering for at sikre, at denne ældgamle kunstart har en fremtid lige så lys som hendes.

Da Daliya blev født, græd hun ikke som andre babyer. Lægerne fandt et alvorligt problem med hendes hjerte, som krævede øjeblikkelig operation, hvis hun skulle overleve. Den normale pris for en sådan procedure i Indien er 250.000 rupees (ca. 27.000 kr. )- et beløb helt uden for rækkevidde for Daliyas far med sit job som autorickshaw – chauffør. AIMS-hospitalet opkrævede ikke Daliyas forældre noget for operationen. Den lykkedes og holdt Daliya i live, men hendes kamp var langt fra slut. Hun skulle bruge et stort mod, og heldigvis havde hun det i overmål. Se videoen.

I bjergegnene i Kerala, Indien, lever indfødte stammefolk i ekstrem fattigdom. De kan kun nås gennem 90 minutters vandretur gennem skoven og er utilgængelige ad landevej. Vores frivillige tager denne vandretur hver måned for at uddele basisfødevarer og varmt tøj til 100 forskellige familier, der ikke modtager støtte fra anden organisation.

Parukutty er hjemløs. Hun sover på gaderne i Cochin med sin mand og sit barn. Da de opdagede, at hun havde en medfødt hjertefejl og havde brug for åben hjerteoperation for at overleve, blev de meget fortvivlede. Men så foreslog hendes venner hende at gå til Ammas AIMS-hospital og bede om hjælp. AIMS foretog operationen-til en pris på mere end 4000 dollar - uden at bede hende betale blot en enkelt rupee. I dag smiler hendes søn, fordi hans mors hjerte fungerer godt.

I de landlige distrikter i Indien er det yderst vanskeligt for kvinder at finde muligheder for at tjene til føden. Vi administrerer midler fra et offentligt tilskudsprogram, som tilbyder erhvervstræning og uddannelse i disse samfund. Vi hjalp en gruppe til at starte en lille virksomhed med at lave pappadam . De startede med at lave dem i hånden, men snart var efterspørgslen for stor til, at de ikke kunne følge med, og med et mikro-lån fra en bank købte de en maskine til at fremskynde processen. Nu har de selv været i stand til også at give arbejdspladser til andre kvinder. Se videoen af disse kvinder, som forklarer deres forretningsmodel, deres planer for fremtiden, og den måde de har været i stand til at ændre deres liv - med hårdt arbejde, øje for kvalitet og lidt hjælp fra Embracing the World.

Ajithas mor og hendes mand har begge kræft. Hun sluttede sig til en af vores selvhjælpsgrupper, modtog erhvervsuddannelse og støtte til at starte en virksomhed med nogle af sine klassekammerater. Med indtjeningen fra den forretning, hun har del i, er hun i stand til at brødføde hele sin familie på fem og betale for sine børns uddannelse og lægehjælp til sin mand og mor. De andre kvinder i gruppen støtter hende og hendes familie, både følelsesmæssigt og økonomisk.

I over 15 år har Embracing the World samarbejdet med den japanske organisation IVUSA for frivillige studerende. De bringer grupper på omkring 100 studerende til Indien for at deltage i bolig- byggeprojekter for hjemløse og katastroferamte flygtninge. Vivek har koordineret dette samarbejde i flere år, herunder projekter til at bygge boliger til tsunami-flygtninge i både Kerala og Tamil Nadu efter flodbølgekatastrofen i 2004 og i 2010, efter de ødelæggende oversvømmelser i Karnataka.


Inspireret af Ammas lære om medfølelse og uselvisk tjeneste, startede psykologen Wilton Gayo Gama Embracing the Worlds initiativ i São Paulo for rehabilitering af børn og unge, hvis grundlæggende rettigheder er blevet krænket eller truet.


Med en uddannelse som optometrist, havde jeg altid haft et ønske om at hjælpe andre udover min lægepraksis i Spanien, men hvordan og hvor? Da jeg mødte Amma i 2004, åbnedes mit hjerte, mens jeg var vidne til hendes kontinuerlige eksempel på uselvisk at tjene mennesker. Lige siden har hendes inspiration fået mig til at hjælpe andre, som jeg altid har villet.


Efter at have mødt Amma blev Deborah og Mario inspireret til at gøre en forskel ved at grundlægge "La Cocina de Amma," som bespiser de hjemløse og sultne. Udover blot at levere lækker vegetarisk mad til de nødlidende, har Deborah og Mario skabt en atmosfære af kærlighed og hengivenhed, der virkelig rører folks hjerter.


Mathieu er ansat ved den franske regering til at forske i klimaændringer. Han kunne lide sit job, men ønskede at gøre noget mere praktisk arbejde i sin fritid. Da han blev tilbudt at lede vores miljømæssige initiativer i hele Europa, sprang han til. Et af hans første projekter var et bistade til pædagogisk brug.


Leela er en af langtids- beboerne i ETWs centrum i San Ramon, Californien, og er ansvarlig for at få og afsende materielle donationer til Ammas velgørende hospital i Indien. Hendes indsats har hjulpet, til at AIMS har kunnet behandle mere end 2,6 millioner patienter gratis i løbet af de sidste 14 år.


17-årige Shivansh har siden 2010 været aktivt involveret i Amrita-børnehjemmet i Nairobi, Kenya. Oprindeligt var Shivanash en genert og tilbageholdende frivillig, men er nu en af de vigtigste arrangører, der organiserer fundraising, indsamling af mad og tøj, samt fodboldlejre for børnene. Han føler, at arbejdet i hjemmet har gjort ham til en anden person, en der er mere omsorgsfuld og givende.


Som led i at lancere en AYUDH-filial i sin hjemby Nairobi, introducerede Sheena permakultur på vores børnehjem og omdannende det til en model for bæredygtighed. Den oprydningskampagne, hun startede i Nairobi, udløste en bølge af lignende initiativer fra vores frivillige over hele verden.


Dorian deltog i sit første AYUDH-ungdomstopmøde i Tyskland i 2006. Denne erfaring inspirerede ham til at blive en af AYUDHs ungdomsledere i Frankrig og til at forvalte og gennemføre projekter med unge volontører på tværs af landet.


At blive involveret i AYUDH hjalp Matthias til at overvinde traumet ved at miste sit syn efter en alvorlig bilulykke. Ved at forbinde sig med Amma og andre unge, der var inspireret af hendes eksempel, genfandt Matthias den selvtillid, han havde brug for, til at blive en positiv rollemodel og finde måder at give tilbage til dem i nød.

I en alder af 16 år blev Mattia arrangør af vores årlige topmøde for at bringe unge sammen fra hele verden til at brainstorme og implementere strategier for opbygningen af en bedre verden. I år skrev Mattia temasangen til topmødet - en rap på 11 sprog til at udtrykke sin vision for en håbefuld fremtid.


Efter at være vendt tilbage til Spanien søgte Abel efter et job. Fra juni 2011 til juni 2012 tilbragte han et år på vores center i Tyskland, og havde der en praktikplads om bæredygtig levevis. Da han var færdig, havde han lært nok tysk til at kunne tilmelde sig sygeplejeskolen i Tyskland. Han bor stadig på vores center og bidrager fortsat i sin fritid med frivilligt arbejde.
