AMMA’S TALE: AMRITA HOSPITAL FEJRER SIT SØLVJUBILEUM

For Amma er Amrita Hospitalets fundament lagt på medfølelsens sten. Indtil i dag har det givet 675 millioner kroner i gratis behandlinger, der har hjulpet 5,9 millioner mennesker, der lever i fattigdom. Ammas vision går dog videre end dette fokus. Amrita Hospitalet tilbyder innovative sundhedsydelser af høj kvalitet til overkommelige priser for alle mennesker, især middelklassen. Samlet set har hospitalet med succes behandlet 19,6 millioner patienter igennem denne urokkelige overbevisning.

Amma talte til 25-års jubilæumsceremonierne på Amrita Hospitalet i Kochi, med en videobesked i nærværelse af indenrigsminister Sri Amit Shah fra Indiens regering og sundhedsminister Smt Veena George fra Keralas regering samt andre betydningsfulde gæster.
-

“Jeg bøjer mig for enhver, der er legemliggørelsen af Kærlighed, hvis sande natur er Selvet. Namaskarams til den ærede centralminister, Shri Amit Shah, til de andre ministre og fornemme gæster.”

“Indiens daværende premierminister, Shri Atal Bihari Vajpayee, indviede dette hospital for 25 år siden. Det er en stor glæde, at Shri Amit Shah, indenrigsministeren for Indien, er med os på 25-årsdagen for dette hospital.”

“I alle disse år har læge-børn, sygeplejerske-børn og alle de andre børn tjent oprigtigt og med total dedikation. Ord er utilstrækkelige til at udtrykke min taknemmelighed over for dem. Jeg bøjer mig for dem af hele mit hjerte.”

“Sundhed er menneskehedens mest basale nødvendighed. Sygdom giver en intens tilstand af sorg. Patienter fortjener at blive behandlet med den største tålmodighed og kærlighed. Et hospital er deres tilflugtssted, trøst og håb.

For en patient er lægen Gud i menneskelig skikkelse, ligesom de sygeplejersker og paramedicinere, der tjener på hospitalet. Det er en velsignelse at kunne bringe trøst til nogen i smerte; det er derfor, Amma siger, at de læger, der tjener på hospitalet, sygeplejerske-børnerne og andre skal smile med hjertet.

De skal kunne sige venlige ord. Deres øjne og deres ord bør være ømme af medfølelse. De skal være gode lyttere. De bør forstå deres patienters mentale tilstand og fortsætte i overensstemmelse hermed.

Amma ved, at lægerne, sygeplejerskerne og alle de andre børn, der tager sig af patientens behov, har deres egne personlige familieansvar. Alligevel ville det være godt, hvis vi kunne glemme det og have den holdning, at vi trøster vores eget barn, når vi har med hver enkelt patient at gøre. Amma ved, at du gør det; Amma ønsker kun at tydeligegøre dette.

Det største tab i livet, er at opgive mulighederne for at tjene. Ligesom næsehornsfuglen, der tørster efter regn, er verden opmærksom på og tørster efter uselvisk tjeneste. Verden tørster efter godhjertede mennesker. Duften af en blomst svæver i vindens retning. Men duften af kærlighed og tjeneste spreder sig lige meget overalt.”

“Amma har hørt menneskehedens smerte i de sidste 50 til 60 år. Dette hospital blev startet, fordi Amma så børn født med defekte hjerter. På det tidspunkt var der ingen hjemmehørende hjerteklap udviklet i Indien. Klapperne skulle importeres.

Fordi de ikke havde råd til omkostningerne ved operationen, døde de, der skulle have kunnet leve op til 80, da de var 40. Så jeg længtes efter sådan forskning – at starte et hospital og forske. Sådan tog hospitalet form.

I corona-tiden var der et ældre ægtepar, der ikke havde råd til at købe deres medicin med deres pension. Udgifterne til deres medicin og behandling var 10.000 rupees hver måned. Begge lider af diabetes og forhøjet blodtryk.

Fordi de manglede bevidsthed, ville de kun tage blodtryksmedicin en gang imellem. Hvis de tog en tablet i dag, ville de springe den næste dag over. På grund af dette, fik de begge et slagtilfælde og ligger nu lammet. Andre er døde.”

“Vi jager nu efter vore ønsker; vi går ikke efter vores behov. Vi vil vide det rigtige tidspunkt, uanset om vi køber et ur til en værdi af 10 tusind rupees eller en lakh. Så vi bør tage, hvad vi har brug for, og med resten bør vi hjælpe andre.

Det ville være godt og nyttigt, hvis vi kunne få sådan en tankegang. Jeg presser ikke nogen; Jeg nævner det kun. Vi kan bringe harmoni ind i samfundet, hvis vi kan leve med tilbageholdenhed.

Folk kan spørge: "Hvorfor skulle Amma starte et hospital?"

Amma siger altid i Sanātana Dharma, at skabelsen og Skaberen ikke er to. Solen har ikke brug for et stearinlys. Gud har ikke brug for noget fra os. Der er guld både i øreringene og halskæden; ligeledes indeholder halskæden og øreringene guld.

Sanātana Dharma siger, īśȃvȃsyam-idam sarvam – alt dette er gennemsyret af Gud. Der er intet andet end Gud. Flyet kan ikke flyve, hvis dets motor er beskadiget eller selvom en enkelt skrue ikke er på det rigtige sted. Der er intet trivielt eller ubetydeligt i Sanātana Dharma. Den fortæller os, at vi skal se Gud i alt – at elske og tjene alle.

Det er vores rishis, de gamle seere, der opdagede al medicinen i Ȃyurveda. Selvom Rāma var i nærheden af Laksmana, da Laksmana faldt bevidstløs på slagmarken, sendte han Hanumān for at hente medicin. Dette viser, at medicin er nødvendig.

Det siges, at Lord Krishna inkarnerede som Dhanvantari Mȗrti som Faderen til Ȃyurveda. Det siges, at ligesom mad er nødvendig for at mætte sult, skal der både medicin og mantra til for at helbrede en sygdom.

Der er mange ydre udfordringer, som en læge skal stå over for, men alligevel er lægens liv til for patientens skyld. Mine børn tænker måske på hændelsen, hvor en ung kvinde blev myrdet af en patient. Det vil for evigt være ætset som en uudslettelig smerte i alles hjerte. Læger må nu bevæge sig rundt i frygt; Amma ved det.

Amma benytter lejligheden til at bede for forældrene til den datter. Hvordan kan de glemme det? Jeg beder til, at de må finde fred.

I vores liv er vi nødt til at håndtere mange situationer. I nogle situationer kan vi have frihed til at bestemme vores handlemåde. Når vi har friheden til at vælge, hvordan vi skal handle, bør vi ikke sidde uden at gøre noget og sige, at alt er Guds vilje. Vi bør bruge vores dømmekraft og udføre de rigtige handlinger i sådanne situationer.

For eksempel, hvis vi dumper til en eksamen, er det forkert at sige, "Åh, det er Guds vilje," og stoppe med at studere. Vi bør studere grundigt og forsøge at omskrive eksamenspapiret endnu bedre end før. Men der vil være situationer, hvor valget af handling ikke er i vores hænder. I sådanne situationer, hvor vi ikke har noget valg, bør vi forsøge at acceptere det som Guds vilje.

Hvis vi for eksempel ønsker at være seks fod høje, men vores genetik er programmeret til at vi kun bliver fem fod. Selvom vi prøver hårdt, vil vi ikke være i stand til at tilføje blot en tomme til vores højde. Selvom vi står på hovedet eller strækker armene – selvom vi tager medicin – vil vi ikke være i stand til at blive så høje, som vi ønsker.

Sådanne unødvendige handlinger vil dræne vores tid og styrke og skabe flere komplikationer i livet. Nogle karma’er kan fjernes gennem bøn, og andre gennem anger og forsoning. Men noget karma vender tilbage, selv efter at vi har angret eller sonet for det.

Ligeledes kan nogle sygdomme helbredes med medicin, mens nogle andre kræver operationer. Nogle sygdomme kommer igen, selv efter de er blevet opereret. Sygdomme som kræft i tredje fase har en tendens til at gentage sig. Hvad kan vi gøre i sådan en situation? Vi kan kun acceptere. Alligevel kan vi stræbe efter at ofre os selv til Paramȃtmȃ.”

“Som enhver anden beslutning skal lykke også blive en beslutning. Uanset om vi griner eller græder, går tiden videre. Selv det næste åndedrag er ikke i vores hænder. Livet er som en boble, der kan briste når som helst. Vi bør leve hvert øjeblik med skelneevne; først da lever vi virkelig.

Når vi forstår dette, bør vi overveje, hvad der er muligt for os at gøre. Bør vi ikke stræbe efter at være gode mennesker? Lad os være i stand til at udføre gode handlinger. Dette er den eneste evige ting, der vil løfte os fra døden til udødelighed, både indeni og udenfor.

Samtidig har mange af mine hengivne børn, der bor i Vesten, selv mens de er i live, nedskrevet i deres testamente: "Hvis der skulle ske mig noget, så skal mine organer doneres til en anden."

Lad mig fortælle om en sådan hændelse. Moderen til en søn, hvis øjne blev doneret efter hans død, sagde til mig: "Når jeg er ked af det, ser jeg ind i øjnene på den dreng, der modtog min søns øjne. Jeg siger til mig selv: 'Dette er min søns øjne .... Det er min søns øjne', og når jeg ser ind i dem, finder jeg stor lettelse."

Vi udfører hånd-transplantationer her. De kom også for at se mig – både ham, der fik en hånd, og moderen til den dreng, hvis hånd blev transplanteret. "Dette er min søns hænder, det er min søns hænder," gentog hun til mig. Hun fik også lindring.

Når vi dør, bliver vores krop til en håndfuld aske, eller vores krop nedbrydes, bliver til føde for orme og selv bliver til orme. I stedet for at ende sådan, kan vi donerer vores organer til nogen, så så kan vores krop leve videre selv efter vores død, og vores liv opnå mere værdi, end selv mens vi var i live. Efter vi dør, kan vores krop leve videre gennem andre. Donorerne vil høste fordelene af deres gode gerning.”

“Siden starten af corona-pandemien har jeg konstant lyttet til mødres og fædres bekymringer. Deres børn er klistret til deres mobiltelefoner, og de er afhængige af stoffer. De kan ikke sove og er uinteresserede i deres studier. I stedet sidder de bag de lukkede døre på deres værelser. Forældrene spørger mig desperat: "Hvad skal vi gøre, Amma?"

Børn er blomster, der bør sprede deres duft over hele verden. Men nu visner de og falder, selv mens de er knopper. Jeg bønfalder mine kære børn, hold fast i dine fødder, tag ikke stoffer. Til regeringen siger jeg, at vi bør frygte truslen fra stoffer med end krig.”

“Vi bør altid være taknemmelige – overfor denne verden som opfostrede os og nærede os, som gjorde os til dem, vi er i dag. Vi har et ansvar overfor denne verden og overfor alle levende væsener i den. Denne jord er vores mor. Naturen er vores mor. Vi bør aldrig glemme vores pligt over for vores mor.

Vi bør lytte til vores brødres og søstres råb. Vi bør gøre, hvad vi kan for at lindre deres sorg, for at give en vis lindring. Vi behøver ikke meget rigdom eller en høj plads i samfundet for at gøre dette. Et kærligt ord, et ømt blik, et smil og en lille hjælpende hånd, en støtte på hvilken måde vi kan.

Disse handlinger vil oplyse begges liv - deres og vores. Livets værdi afgøres ikke af, hvad vi har vundet, men af, hvad vi har været i stand til at give. Hvis vi kan give glæde til mindst ét væsen i blot et øjeblik, er vores liv i den grad opfyldt.”

“Den forfærdelige togulykke der forleden, chokerede alle. De der døde, er ikke mere. Men de dødes slægtninge og venner er i limbo – hverken døde eller levende. Ingen medicin kan helbrede deres smerte. Bed om, at de får mental fred.

Mine kære børn, lad os oprigtigt bede om, at vi må handle med bevidsthed i hver handling. Lad alle have en sund krop og et modigt sind. Og føle medfølelse for alle.

Må Nåden velsigne alle.”