Ammas tale ved indvielsen af Indiens Civil 20 2023

Den 16. januar blev åbningsceremonien for Civil 20-arbejdsgruppen (C20) for Indiens G20-formandskab afholdt i Amritapuri. Amma er formand for C20, som har til formål at bringe civilsamfundsorganisationernes (CSO'ernes) bekymringer frem til statsoverhovederne for verdens førende økonomier. G20-topmødet, der er årets værtsland, finder sted i New Delhi i september i år.

Amma bøjer sig for jer alle - legemliggørelser af Ren Kærlighed og det Højeste Selv.

Dette er en gunstig lejlighed. Vi er gået i gang med en mission for at genoprette verdens svækkede lys. Dette er et historisk år, hvor Indien har fået mulighed for at overtage formandskabet for G20-landene.

Den indiske regering og den ærede premierminister Shri Narendra Modi har givet os det enorme ansvar for succesrigt at muliggøre processen med Civilsamfundet 20 (C20), som er en officiel gruppe for G20-forummet. Må vi være i stand til at yde denne indsats retfærdighed. Ved denne lejlighed vil jeg gerne udtrykke min oprigtige taknemmelighed over for den indiske regering og den ærede premierminister.

Det menneskelige legeme består i lighed med alt, hvad der er følende og ufølende i denne verden, af fem elementer - jord, vand, ild, luft og rum. Disse fem elementer har deres oprindelse i naturen. Det er derfor, at menneskeheden og naturen er ét. Da de gamle ṛishi’er i Indien erkendte denne sandhed via direkte oplevet erfaring, erklærede de vasudhaiva kuṭuṁbakam - "Verden er én familie". Så det er kun passende, at temaet for Indiens G20-formandskab er dette udsagn fra Upaniṣaderne: "Én jord, Èn Familie".

De vigtigste opgaver for C20-forummet er at løse problemer, som folk står over for i deres arbejdsområder, forstå den offentlige mening, undersøge de problemer, som folk står over for på forskellige områder, gøre den indiske regering Regering og G20-landene opmærksom på dem og foreslå løsninger.

Menneskeheden forsøger altid på forskellige måder at gøre sig livet let og behageligt. Den er afhængig af mange energikilder. Som sådan stræber alle nationer konstant efter at udvikle deres styrke som nation, hvad angår deres militær og våben, økonomi samt videnskab og teknologi. Set ud fra et sikkerheds- og fremskridts perspektiv er alt dette nødvendigt.

Men i vores hastværk for at styrke os selv på disse områder, har vi glemt naturens kraft, som er endnu stærkere. Vi har glemt den store sandhed, at vi er en del af dette enorme univers. I den seneste tid har naturen givet os en række "chok-behandlinger" for at minde os om denne sandhed. Alligevel fortsætter vi med at opføre os, som om vi har Alzheimers - ude af stand til at huske vores lektioner.

Menneskeheden bør stræbe efter at nå den højeste viden. Den forskning, der er nødvendig, bør gennemføres. Amma mener imidlertid, at vi også bør være klar til at undersøge kraften i åndelig tænkning og i en livsstil, der er baseret på åndelige principper. Vi bør forstå nødvendigheden af dette ud fra de vink, som naturen og universet bliver ved med at sende os. Kun da vil vi være i stand til at opfylde princippet om vasudhaiva kuṭaṁbakam, i det mindste i et vist omfang.

I dag er vores situation sådan, at selv om vi har alt, har vi i virkeligheden ingenting. En ting er meget klar. Efterhånden som menneskeheden fjerner sig mere og mere fra naturen, bliver vores problemer kun større. Naturen er Guds åbenbarede ansigt.

Menneskeheden har den forkerte opfattelse, at naturen er vores lydige tjener og er ufølsom, og at vi derfor kan behandle Hende som vi vil. Sandheden er imidlertid, at naturen er et forenet legeme - én enkelt enhed. Ligesom delene i en krop er uløseligt forbundet, er alle aspekter af naturen, både følende og ikke-følende, også indbyrdes forbundne. De er alle dele af naturens krop.

Det er derfor, at udvikling ikke er bæredygtig, medmindre den er forbundet med miljøbeskyttelse. Hvis vi virkelig ønsker en bæredygtig udvikling, er det ikke nok at afholde konferencer og topmøder, uddele priser og udarbejde politik og love. Menneskehedens holdning skal ændres. Hvis vi kan ændre vores holdning, kan vi ændre vores omgivelser.

Hvordan kan vi leve uden jord, vand, ild, luft og rum? Disse fem elementer er grundlaget for vores krop. Så naturen er både indenfor og udenfor. Mens vi lever på denne jord, ignorerer eller afviser vi ofte vores medmennesker og naturen; vi stræber kun efter at opfylde vores egne egoistiske ønsker og grådighed. Samtidig beder vi til Gud om at give os himlen. Hvilken selvmodsigelse!

Se omkring dig, på nuværende tidspunkt, hvor næsten en fjerdedel af dette århundrede er gået, hvordan ser verden da ud? Luk øjnene og sæt fingeren på et kort. Åbn nu øjnene og se, hvilket kontinent og hvilken nation den landede på. Uanset hvor det er, så find ud af, om det sted er fredeligt og uden konflikter.

Er der nok drikkevand og mad til at tilfredsstille alle menneskers tørst og sult der? Er der tag over hovedet til alle? Og tøj at tage på? Er der adgang til sundhedsydelser i god tid for alle? Er kvinder og børn i sikkerhed?

Alle kender svaret, uden at Amma siger det. Den eneste forskel er, at mens de rige græder omgivet af luksus, græder de fattige, mens de sidder på en ødelagt stol under et utæt tag.

Mange civile organisationer og enkeltpersoner er aktivt engageret i at finde løsninger og udføre humanitært arbejde. Men de er kun små regndråber, der falder i havet. Men når de falder i ørkenen, har selv sådanne små dråber en vis gavnlig virkning. Hvis vi forstår deres plads og bruger dem i overensstemmelse hermed, kan de være med til at bringe glæde, fred og sundhed til verden.

Amma nævner ofte, at vi bør møde folk på deres niveau, når vi interagerer med dem. Vi har adopteret 108 landsbyer. Under deres første besøg i en af landsbyerne fik Ashram-frivillige at vide, at alle bønderne i landsbyen overvejede selvmord. Hvorfor?

Deres afgrøder var gentagne gange mislykkedes, og de havde mistet alt. De penge til frø, de havde lånt, var tabt, og de kunne ikke engang betale renterne på lånet. Den eneste udvej, de kunne se for sig, var døden. Afgrøderne havde slået fejl fem år i træk.

Vores frivillige så på deres proces. Hvor købte de deres gødning? De opdagede, at landmændene betalte et urimeligt højt beløb for gødningen. De var blevet snydt. De frivillige greb ind og hjalp dem med at købe gødningen til en rimelig pris. De gjorde landmændene opmærksomme på moderne landbrugspraksis. Det følgende år fik disse landmænd en rigelig høst. De var i stand til at tilbagebetale de lån, der havde stået på i fem år, og de fik nok overskud til at leve året ud.

Det år kom alle disse landsbyboere til Amma med et smil på læberne for at tilbyde Amma noget ris fra den høst. Vi var i stand til at opløfte dem fysisk og mentalt. Så det er vigtigt at formidle den rette bevidsthed. Det er derfor, Amma altid siger, at vi skal møde folk på deres niveau.

Selv om den offentlige darshan ikke er blevet officielt erklæret, kommer folk for at se Amma. I det seneste år har Amma set mindst 300.000 mennesker. Det skyldes, at der har været håndhævet grænser. Normalt ser Amma mindst en million mennesker om året. Med pandemiens ophør vendte børnene tilbage til skoler og universiteter. Der er næsten 150.000 studerende, der studerer i Ashrammens uddannelsesinstitutioner. Så Amma forstår, hvordan pandemien har påvirket de unge.

Over hele verden er der en enorm forskel på de studerende efter pandemien. Børnene har siddet indendørs og kun kigget på deres computerskærme og telefoner. Mange forældre betror Amma, at dette har påvirket deres børns mentale sundhed. De oplever søvnløshed. De har ikke lyst til at gå i skole. Mange forældre bryder ud i tårer, når de fortæller Amma dette. Mange har mistet interessen for deres studier. Mange unge børn har lært at bestille stoffer online, få dem leveret til deres hjem og bruger dem i deres eget hjem. Så der er mange nye stofmisbrugere og narkomaner i hele verden nu.

Nogle mødre klager over, at deres børn er blevet afhængige af deres telefoner og regelmæssigt kræver bedre modeller. Omkring 40 procent af forældrene tager deres børn med til Amma, og Amma har således med egne øjne set gyldigheden af forældrenes bekymringer - forandringerne i børnene. Amma har bemærket, at deres sind er blevet meget svagt. Deres liv er blevet som høje tårne bygget af stablede mursten uden den bindende cement; den mindste brise vil vælte dem. De har måske talenter, men deres mentale styrke er gået tabt.

Mange børn har begået selvmord. Mange flere har selvmordstanker. Amma har set arrene, hvor nogle har skåret deres håndled op.

Nogle professorer på vores universitet talte med Amma om ændringerne i de studerendes adfærd efter pandemien. Når timerne er slut, skynder de studerende sig ud for at læne sig op ad træerne udenfor, hvorefter de lægger sig på jorden og stirrer på deres telefoner. Selv hvis deres professorer kommer hen til dem eller sætter sig i nærheden af disse studerende, sætter de sig ikke op eller kigger op fra deres telefoner et øjeblik. De viser ingen respekt overhovedet. Professorerne sagde: "Vi er meget bekymrede over denne arrogante opførsel fra de studerendes side. Da vi var studerende, opførte vi os ikke på denne måde."

En anden professor sagde: "Så snart de studerende kommer ud fra undervisningen, sætter de deres hovedtelefoner i og lytter enten til noget eller taler med nogen i telefon. En dag snublede en af deres ældre professorer ved et uheld og faldt. Han råbte på hjælp, men ingen af de studerende hørte ham. De havde alle deres hovedtelefoner på."

Relationen mellem lærer og elev er blevet meget mindre udtalt. De studerende er blevet som robotter, der konstant kigger på deres telefoner. De har mistet deres medfølelse. Deres respekt for de ældre og deres taknemmelighed over for deres lærere er blevet meget mindre end i gamle dage. De er ikke i stand til at forstå andres sorg.

Hvis samfundet fortsætter på denne måde, vil det snart blive som at køre bil uden at følge en eneste af færdselslovene. Alle vil vælte hinanden, og alle vil til sidst gå til grunde. Skabelsens opretholdelse afhænger af medfølelse. Hvis den går tabt, er alting tabt. Så bliver vi også fjerne fra os selv. Når unge kommer under stress, søger mange mod stoffer og alkohol. De ønsker ikke, at Gud skal være deres "fredsmægler".

Spiritualitet lærer vores sind at tildele situationer deres rette plads - sådanne principper er beskrevet i Bhagavad-Gītā og andre skrifter. Men i stedet for at lære dette, fordømmer de Gud og skrifterne og betegner dem som blind overtro. Derefter drikker de og tager stoffer, når det bliver svært. Til sidst er hele familien gennemsyret af uenighed og konflikter. Når de ser deres børns livsstil, mister selv forældrene deres livsvilje.

Det ser ud til, at vi i langt højere grad end krig skal frygte vores egne børns tilstand. Alle nationer bør øge deres budget til at styrke deres unges mentale sundhed - i langt højere grad end til forsvaret. Vi skal lære dem at styre deres sind. En person med en uddannelse i landbrug kan sagtens dyrke afgrøder. De vil vide, hvilke skadedyr og sygdomme de skal holde øje med, og hvordan de skal behandles, hvis de opstår.

Verden er som en blomst. Hvis et af kronbladene bliver angrebet af skadedyr, vil det påvirke resten af blomsten. På samme måde vil alle andre nationer også blive påvirket, hvis en nation har et problem. Når et individ bliver ramt, vil familien også blive ramt. Derfra spreder det sig til samfundet. Fra samfundet spreder det sig til nationen, og fra nationen til verden.

Folk siger ofte: "Åh, det er deres problem, ikke vores!"

Det er ikke sandt. Det er ofte andres uløste problemer, der bliver vores problem. F.eks. bryder en brand ud på den nederste etage i en 10-etagers bygning. Folk på den etage løber rundt og råber: "Hjælp! Hjælp! Kom nu, en eller anden! Hjælp os med at slukke ilden!"

Hvad nu, hvis folk på 10. etage siger: "Det er jeres problem - ikke vores!" og ikke gider hjælpe? Hvad vil der så ske? Ilden vil sprede sig opad. Deres uløste problem vil i sidste ende blive vores. Vi bør derfor aldrig ignorere nogens råb om hjælp og sige, at det er en andens problem.

Uanset hvor vi kommer hen i verden, er det første spørgsmål, vi stiller, følgende: "Er der internet? Kan jeg få en netforbindelse der? Får jeg netforbindelse i det hjem? Får jeg en netforbindelse på det hotel?"

Hvis vi ikke får den, vil vi være som en fisk uden vand, og vi vil endda miste vores søvn. Spiritualitet er i virkeligheden det indre net. Hvis denne forbindelse er stærk, vil ingen ydre situation kunne forstyrre os eller stresse os. Den vil gøre det muligt for os at tilpasse os situationer og samtidig være medfølende. Det vil give os evnen til at tilgive, glemme, bære over med og give tilbage. Vi vil være i stand til at gøre dette med glæde. Det er det, vi kalder åndelighed.

Der blev engang foretaget en undersøgelse af verdensbefolkningens generelle holdning. Der blev kun stillet et enkelt spørgsmål til borgerne i hvert land: "Vær venlig at give din ærlige mening tilkende angående strategierne til at overvinde fødevaremangel, der er gennemført i andre lande rundt om i verden."

Folk i nogle lande svarede: "Mad? Hvad er det?"

Nogle mennesker i andre lande svarede: "Hvad er mad? Helt ærligt? Hvad er det?"

Nogle mennesker kendte ikke engang betydningen af "mening". Atter andre spurgte: "Hvad betyder ordet 'venligt'?"

Nogle havde ingen anelse om, hvad "andre lande" betød.

Sådan ser vores verden ud. For at opnå succes i denne verden bør alle blive opmærksomme på alle andre.

Det er ikke muligt at opnå dette eksternt i den fysiske verden. Vi kan ikke fjerne mangfoldigheden fra verden. Men mangfoldighed er ikke en ulempe eller begrænsning. Den er en vigtig mulighed. Det er en mulighed for at se enheden eller sandheden i mangfoldigheden.

Det, vi giver, er det, der kommer tilbage til os. I min barndom lærte min mor mig, at floden var en legemliggørelse af Devi (Gudinden), og at jeg aldrig skulle urinere eller spytte i den, når jeg tog mit daglige bad.

Hver gang jeg gik i floden, fik det kolde vand mig til at føle trang til at tisse, men jeg kunne slå det fra som en kontakt, da jeg huskede min mors ord. Jeg kunne kontrollere mig selv. Gevinsten var min, for jeg kunne bade i klart og rent vand, selv næste gang jeg skulle bade. Fordi jeg havde lært den værdi, at man ikke skulle urinere i floden, kunne jeg kontrollere mig selv.

Hvis vi modtager værdier i en ung alder, vil vi være i stand til at kontrollere lavere impulser, negative tanker og følelser. I øjeblikket er der ingen, der kan kontrollere deres følelser. Folk bliver i stigende grad som raketter, der er undsluppet jordens tyngdefelt, uden at vide, hvor de er på vej hen. Derfor er vi nødt til at indgyde de rette værdier til vores børn.

Amma forstår, at integreret sundhedspleje, ligestilling mellem kønnene samt videnskab og teknologi er en del af C20-processen. I dag opfatter de fleste mennesker sundhed kun som noget, der har med den fysiske krop at gøre. Men den menneskelige eksistens foregår ikke kun på kropsniveau.

Mental, intellektuel og følelsesmæssig sundhed er også vigtig. Derudover må vi anerkende styrken af den altgennemtrængende ånd, ātma-shakti, som gennemsyrer alt med bevidsthed. Når man tillægger alle disse faktorer lige stor betydning i sit liv, bliver meningen med sundhedspleje komplet.

Moderne medicin og behandlingssystemer er bestemt vigtige og har deres plads. Men ægte sundhedspleje er ikke blot at søge medicinsk behandling, når man er syg. I virkeligheden er naturen vores nærmeste ven, fordi vi selv er naturen. Derfor er det vigtigste for at opnå holistisk sundhed at bevæge sig i harmoni med naturen.

Vores universitet foretog forskning i jorden, hvor folk smed en masse affald. Det viste sig, at jorden blev meget giftig. Der blev derefter plantet mange træer på samme sted, og efter tre år testede vi jorden igen. Jorden blev testet ren og giftfri. Dette beviser, hvor meget gift fra jorden, der absorberes, behandles og renses af træernes rødder. Desuden renser træer atmosfæren og giver os ren luft at indånde.

Vores forfædre plejede at tilbede træer som guddommelige væsener. I min barndom så jeg folk bede om tilgivelse under træerne, før de fældede dem. Det var deres måde at vise taknemmelighed, for det de havde fået. Selv om nogle mennesker måske betegner en sådan hengivenhed som "primitiv", mener Amma, at det er praktisk. Vi bliver måske nødt til at gå lidt tilbage og genbesøge den tid igen. Uden forbindelse til naturen og uden Hendes velsignelser er holistisk sundhed umulig.

For cirka 60 år siden, da jeg var barn i landsbyen, blev der brugt kogødning på skrammer og sår, og så ville de hele. Hvis vi gjorde det i dag, ville såret helt sikkert blive inficeret. Så kogødning, som engang havde helbredende egenskaber, er i dag blevet giftig. Hvorfor? Fordi køerne tidligere blev fodret med naturligt foder. Risafgrøderne blev aldrig sprøjtet med kemikalier.

Men i dag bliver næsten alle afgrøder sprøjtet med giftige kemikalier. Køerne spiser dette. Kvægfoderet indeholder kemikalier og benpulver. Mælken har ikke den samme kvalitet. Den kan måske dæmpe vores sult, men vores immunitet er også kompromitteret. Vi kan derved indtage større mængder mælk, men der opstår også mange sygdomme til følge.

Hvis videnskaben har tilladt menneskeheden at sprøjte 5 % pesticider og kemikalier på afgrøderne, sprøjter mange omkring 25 % for at øge deres profit. Vores kroppe og sind bliver forurenet. Amma siger ikke, at vi skal stoppe brugen af dem helt og holdent. Men der er behov for strengere regler.

Med hensyn til ligestilling mellem kønnene, er der mange nationer, der stadig behandler kvinder som mindreværdige. Videnskab og teknologi har udviklet sig, og verden har gjort enorme fremskridt. Menneskeheden bliver mere og mere sofistikeret. På trods af dette, er der et eller andet sted dybt inde i os, stadig en stor modvilje og mental blokering mod at anerkende kvinders ligestilling. Blandt unge piger mellem 15 og 19 år på verdensplan nægtes hver fjerde pige uddannelse og beskæftigelse. For drenge er denne statistik 1 ud af 10.

Et andet vigtigt emne er styrkelse af børn og kvinder fra marginaliserede grupper. Vi bør betragte det som en yajña (hellig opgave) at holde dem i hånden og hjælpe dem med at slippe ud af deres sårbarhed. Vi bør ikke lade deres skjulte evner gå til spilde, hvilket hverken er til gavn for dem eller deres samfund.

I takt med at kvinderne træder frem, bør mændene gøre plads - og endda berede vejen - for dem. Mænd bør holde op med at være en ensrettet gade og i stedet forsøge at blive en bred motorvej. I stedet for at forsøge at udvikle deres muskelkraft som mænd, bør kvinderne forsøge at udvikle deres hjerte-muskler.

Det er det, Amma mener med det malayalamiske ord tantēdi - at være modig. De skal være klar til at acceptere det, der kommer, og bevæge sig fremad uden at miste deres selvtillid. Vi bør skabe omstændigheder, så de kan få succes. Ellers vil det være et stort tab for samfundet.

Amma har mødt millioner af mennesker. Selv blandt de piger, der studerer på vores universitet, presser forældrene dem til at blive gift, når de har afsluttet deres bacheloruddannelse. Kun få får lov til at fortsætte deres ph.d.-studier. Forældrene trækker dem tilbage og siger, at når de er færdige med deres ph.d., vil de være over den ægteskabelige alder, og det vil være svært at finde en mand til dem. De studerende kommer til Amma og siger: "Amma, jeg vil gerne tage min ph.d., men mine forældre beder mig om at søge et job."

Så Amma indførte systemet med at give studerende stipendier, hvor de får den samme løn, som de ville få i et job. De studerende var talentfulde. Amma gav straks 100 ph.d.-stipendier for at tilskynde piger til at tage en ph.d.-grad. Mange af disse piger er nu ph.d.-stipendiater; de har finpudset deres talenter godt og har publikationer i prestigefyldte tidsskrifter. Mange har afsluttet deres ph.d.-studier og er også blevet gift.

Hvis vi lever i frygt for, at vores piger ikke vil kunne blive gift, kan vi så opnå noget som helst? Hvis vi skaber de rette omstændigheder, kan de helt sikkert få deres talenter frem og gøre dem nyttige for samfundet.

En ting står klart: Hvis vi ønsker en varig løsning på de grusomheder, som menneskeheden står over for i dag og vil skulle stå overfor i fremtiden, skal vi være villige til at ændre vores interne klima. Det, der sker i det ydre miljø - global opvarmning eller klimaændringer - er blot en afspejling af det barske klima i vores sind.

I dag bruger mennesker det meste af deres tid og energi på, at sætte mærkater på alt hvad de ser, med deres navn og adresse - om det så er land, naturen eller Gud. Vi forsøger at hævde og etablere vores autoritet over alting med holdningen "jeg" og "mit". Hvis denne holdning vokser, bliver vi vores egen værste fjende.

Amma mindes en historie i denne henseende: Engang følte en hund et dybt ønske om at rejse og opleve verden. Den begav sig ud på sin rejse. Efter mange dage på farten vendte den endelig hjem. Hans hundevenner kom for at besøge ham og spurgte om hans rejse. "Hvordan var rejsen? Havde du nogen problemer undervejs?" spurgte de.

Den rejsende hund svarede: "Nej, jeg mødte ingen problemer fra andre. Alle lod mig fortsætte min vej. De eneste, der generede mig, var vores egen art - andre hunde. Overalt hvor jeg kom hen, kastede de sig over mig og gøede og bed mig. De jagtede mig nådesløst og gav mig ingen fred overhovedet!"

Menneskehedens tilstand i dag er som denne hunds. Hvor end mennesker befinder sig i verden, er de deres egen værste fjende. For at være mere præcis, er menneskets eget sind både dets fjende og dets ven. Da kilden til vores tanker og handlinger imidlertid er vores eget sind, bør åndelige værdier indgå som en del af pensum i vores uddannelsesinstitutioner, hvis vi oprigtigt ønsker at korrigere det.

I vores ashram er der omkring 200 børn fra alle dele af verden. Nogle af dem opholder sig her nogle få måneder om året. De deltager i undervisning i Bhagavad-Gītā og skrifter. Når de lytter til den åndelige undervisning, er de i stand til at dele deres legetøj med andre børn, selv om de førhen fik et raserianfald, hvis et andet barn bare rørte deres legetøj.

Til en vens fødselsdag giver de endda dette legetøj som gave. I deres samtaler fortæller de om, hvordan de gav et yndlingslegetøj væk til et andet barn til hendes fødselsdag, og at de følte sig lykkeligere ved at give end ved at få legetøjet for sig selv.

Efter at have lyttet til den åndelige undervisning, følte disse børn mere glæde ved at dele end ved at få noget til sig selv. Det betyder, at når åndelig lærdom er blevet rigtigt tilegnet, udvider de vores hjerte og gør os mere bevidste.

Sanskritordet saṁskāra betyder "kultur" eller "det, der er forfinet over tid". I et laboratorium henviser en "kultur" til en lille bakterieprøve, som får et gunstigt miljø til at vokse med henblik på en diagnose. Det gøres for at identificere sygdommen og give den rette behandling.

På samme måde blomstrede Ashram-kulturen i alle børnene, når de fik en lille smule af den og fik en gunstig atmosfære at vokse i, og den blomstrede på samme måde i dem alle. Børnene begyndte også, at praktisere det de havde lært. Selv de små kan genkende rigtigt fra forkert.

Nogle bruger deres dømmekraft og tænker: "Åh, er det legetøj et ønske eller et behov? Nej, jeg har ikke brug for det. Jeg vil hellere give pengene til et fattigt barn."

Det kan de gøre i en så ung alder. Selv før de lærer alfabetet, er de begyndt at praktisere velgørenhed. Når Amma ser dette, mener hun, at det er muligt at indgyde værdier som velgørenhed og dharma (forståelse og gennemførelse af det rigtige at gøre) i børn i en ung alder.

De har så meget kærlighed og nærhed indbyrdes. Når en af dem er syg, ringer de alle sammen og spørger den syge, hvordan det går. Amma mener, at vi helt sikkert kan skabe sådanne positive forandringer, hvis vi træner børn fra en ung alder.

Hvis vi fokuserer på, at opfylde vores behov snarere end vores ønsker, kan vi gøre denne Jord til et paradis. Tænk på en smuk, blomstrende have. Der er mange børn i haven, som løber, griner og leger lystigt. Sommerfugle flagrer mellem blomsterne og drikker gladeligt nektar. Amma ønsker, at verden var som denne smukke og fredelige have. Med flagrende sommerfugle, mener Amma alle mennesker i hele verden, der lever i glæde.

Alle ville få deres retmæssige andel. Folk behøver ikke at give alt, hvad de ejer væk, for at opnå dette; de behøver kun at give en lille del af deres andel. Hvis vi gør dette, vil vi ikke længere være som en isoleret ø, der er fremmedgjort fra verden. Vi vil blive et led i livets kæde.

For at individet, familien og samfundet kan vokse og gøre fremskridt, skal der udvikles en ordentlig kultur. Miljøet for dette skal udvikles i vores sind. Forholdene for at dette kan vokse, bør skabes i vores hjem og i vores uddannelsesinstitutioner.

Amma vil gerne foreslå nogle ting, som jeg mener er særligt vigtige og relevante på dette tidspunkt:

1. Fra børnehaveklassen til 12. klasse samt i de højere uddannelser, bør der skabes et kursus, der underviser i medfølelse og uselviskhed. Der bør indføres en obligatorisk lærebog, der omfatter alle aspekter af storheden i uselviskhed og medfølelse.

2. Hvert barn bør plante et træ på sin fødselsdag og blive undervist i, hvordan man passer det med kærlighed og medfølelse. De bør opfordres til at lave papir-frøkugler med hundrede frø og lidt gødning, som kan kastes ud i skoven. Det er ikke nødvendigt med vand eller gødning for at få frøene til at vokse i skoven. De nedfaldne blade vil selv berige jorden og give næring til planterne. Hvis blot ét af frøene spirer og vokser, kan vi genoprette en lille del af naturen. Det vil være godt, hvis alle kan beslutte sig for at gøre dette.

3. Der bør udvikles projekter, hvor landsbyer bliver adopteret med støtte fra multinationale selskaber og virksomheder. Derefter bør der etableres skoler, gymnasier, hospitaler og små-industrier i dem.

4. Lige fra barnsben bør drenge lære at behandle kvinder og piger med respekt. Lær børnene at idolisere kærlighedens kvalitet. Få børnene til at forstå fra førskolealderen, at ligesom Gud er kærlighed, er kærligheden Gud.

Før de afslutter deres kurser, bør de studerende tages med på besøg i en fattig landsby. Når de opholder sig et par dage i en sådan landsby, vil de opleve de daglige problemer, som almindelige mennesker oplever, og med denne erfaring kan de udforme kursusprojekter for at opløfte dem. Inden de træder ind i en verden af bitter selviskhed og konkurrence, vil denne erfaring så nogle få frø af medfølelse og uselviskhed i deres hjerter. Den vil lære dem at bøje sig ydmygt for naturens uendelige kraft. Den omsorg, som naturen giver, er mere end det, som vores biologiske mor eller far kan give os. For denne store gave må vi udtrykke vores taknemmelighed.

5. Ledere af alle religioner bør lære deres tilhængere, at være inkluderende og aldrig diskriminere nogen på grund af religion.

6. Det bør blive obligatorisk for alle uddannelsesinstitutioner, at uddanne deres studerende, fra de laveste til de højeste, til at bruge teknologi med dømmekraft og give dem mulighed for at omsætte det i praksis.

7. Alle skoler og gymnasier bør have rådgivningstjenester til rådighed. Mange studerende har lidt af depressioner siden starten af corona-pandemien. Jeg har set mange studerende være i stand til at komme ud af det uden medicin, fordi de fik rådgivning på det rigtige tidspunkt. De, der ikke valgte rådgivning, var nødt til at tage medicin. Vi skal være opmærksomme på de unges mentale sundhedsproblemer, og sådanne tjenester vil være til stor hjælp.

Lad os alle sammen fortsætte med ét sind og ét mål, nemlig at arbejde uselvisk for verdens velfærd. Må vores handlinger blive et ædelt ideal for dem, der kommer efter os. Må vores livstræ være solidt rodfæstet i kærlighedens jord. Må vores gode handlinger være dets blade. Må vores venlige ord være dets blomster. Må fred være dets frugter. Må denne verden vokse og trives som én familie, forenet i kærlighed.

Må vasudhaiva kuṭuṁbakam - "Verden er én familie" - vågne op, blive ført ud i livet og bære frugt i alle. Må vi realisere en verden, hvor der er uendelig fred og harmoni. Må den guddommelige nåde velsigne os alle.