Amrita Vishwa Vidyapeetham fører træning i erhvervs- kompetence til Afrika

25. maj 2018 – Kigali, Rwanda
AMMACHI Labs rejste til Rwanda med det formål for første gang udenfor Indiens grænser- at afprøve ICT-udvidede (informations- og kommunikationsteknologi) kurser i reparation af motorcykler. Der deltog 25 personer fra to forskellige områder: 20 studerende fra The Integrated Polytechnic Regional College (IPRC), et førende institut for erhvervstrænings i Kigali og fem studerende fra slummen Circle de Sportiff, som ligger i udkanten af byen.
“Jeg er taknemmelig for, hvor I har fået os hen,” sagde Deborah S., en kursist fra Circle de Sportiff. “Vi har forpligtet os, og vi vil fortsætte denne træning og endda gå videre end den, så vi kan opnå noget og udvikle vores eget land.”
Ved digital uddannelse og træning til erhverv (CVET) har Amrita Vishwa Vidyapeethams AMMACHI Labs siden 2009 hjulpet samfund i Indien, som manglede faciliteter. I 2016 anerkendte UNESCO AMMACHI Labs CVET-metode som TVET ”Promising Practice for technical and vocational education” (lovende praksis for teknisk og erhvervsmæssig uddannelse) og som en træning, der kan efterlignes i udviklings-og ressourcesvage lande.
I april 2018 rejste Ajay Balakrishnan, manager for indholdsudvikling, og Srividya Sheshadri, PhD forskningspartner, til Rwanda i to uger for at forestå kurserne i reparation af motorcykler. “Dette pilotprojekts målsætning var at forbedre færdighederne hos forskellige grupper af deltagere ved at give dem en træning i kompetencer ved hjælp af teknologi,” sagde Balakrishnan.
Pilotprojektet blev igangsat ved en formel begivenhed i IPRC og en uformel i Circle de Sportiff slummen. På erhvervsinstituttet foregik pilotprojektet i samarbejde med STEP Innovations Africa. De IPRC-studerende var allerede tilmeldt et tre årigt diplom-kursus i automobil ingeniørvidenskab, da de blev udvalgt til træningen. De var motiveret til at deltage, da kurset i reparation af motorcykler fokuserer på yderligere profitable færdigheder — reparation af motorcykler — som ikke er dækket i deres primære kursus.
“Digital læring forenkler mængden af undervisning. Når de studerende ser videoen, kan de ikke distraheres, og de er engagerede. Det understøtter også træneren i at bruge mindre energi og med at gøre pointer tydelige, og det hjælper de studerende med at forstå, hvad de har lært af videoerne. Dette er en god måde at undervise på, og jeg synes vores regering skulle implementere det,” sagde Frederick, IPRC-instruktør.
Circle de Sportiff-slummens træningsprograms opstod spontant og som svar på forespørgsler fra nærområdet for at give folk en chance for at opnå faglært beskæftigelse. Med tanke på Rwandas høje rate af fattigdom og arbejdsløshed udtrykte de lokale ledere og medlemmer af samfundet, at det er afgørende at hjælpe ungdommen. Størsteparten er ikke i stand til at fortsætte til en højere uddannelse eller har ikke adgang til formelle kompetence-udviklende muligheder.
Et samfundsbevidstheds program og interviews udvalgte dem, som havde behov for faglært ansættelse og dem, der var mest motiverede for at lære. Fem arbejdsløse unge blev ansat—tre piger og to drenge mellem 18 og 23 år.
“Det var inspirerende at se, hvor hurtigt der opstod et lærings- og praksisfællesskab imellem de studerende. Fra begyndelsen udviste de studerende evnen til at hjælpe hinanden med at lære som et team,” sagde Balakrishnan.
Træningen på begge områder bestod af digitale teoretiske sessioner, efterfulgt af praktiske opgaver på en egentlig motorcykel, superviseret af en instruktør. Til sidst blev de studerendes kompetancer i begge træningsområder vurderet ved en formel teoretisk evaluering og en praktisk eksamen.
“Vi blev klar over, at vores årelange erfaringer med at oprette træningscentre langt ude på landet i små indiske landsbyer gjorde det muligt for os hurtigt og uden anstrengelse at starte træning i slummen,” sagde Srividya Sheshadri.
“For at tage højde for de begrænsede ressourcer, og fordi det var første gang dette kursus blev iværksat uden for Indiens grænser, holdt vi med vilje gruppen lille for at sikre, at vi omhyggeligt kunne monitorere og evaluere træningsmetodens effektivitet.”
Teamet planlægger på sigt at offentliggøre deres resultater, og dermed bidrage til et nyt researchområde, som har studeret virkningen af en teknologisk forbedret erhvervs- og livsfærdighedsmæssig samfundsudvikling og styrkelsen af kvindelige deltageres stilling i det fattige Indien.
Henimod slutningen af det to ugers pilotprojekt, havde de studerende fra IPRC og de studerende fra Circle de Sportiff muligheden for at mødes og dele deres læringsoplevelser. De diskuterede også deres planer for fremtiden, lavede fælles reparationer og modtog understøttende vejledning om efterfølgende kursus-planer af IPRC iværksættergruppen.
Responsen på denne oplevelse var ekstremt positiv. Landsbyens høvding sagde: “Som det lille samfund vi er i Circle de Sportiff, er vi meget taknemmelige overfor Amrita for det, de har lært os. Vi værdsætter deres anstrengelser for at lede vores samfund et bedre sted hen.”
Faktisk har de studerende fra Circle de Sportiff slummen og fra IPRC planer om at forsætte deres undervisning. De har startet processen med at danne et kooperativ, som skal fungere som en motorcykelgarage og skole, som kan undervise andre i reparation af motorcykler. Dette vil være den første garage i Rwanda, som bestyres af kvindelige mekanikere.
“Dette pilotkursus viser potentialet og nødvendigheden af ICT-baseret kompetance-udvikling i udviklingslandene udenfor Indiens grænser,” sagde Prof. Bhavani Rao, direktør for Amritas AMMACHI Labs. “Sådanne programmer er særligt egnede, når det drejer sig om at nå samfund, som ikke har tilgang til formelle strømme af uddannelse og formelt erhverv. Det næste kritiske skridt er nu at fortsætte med at understøtte gruppen med dannelsen af deres kooperativ og vedligeholde og løfte deres færdigheder, så de kan få en indtægtskilde.”