At takle klimaforandringer: Genopret den forsvundne kærlighed og ærbødighed til naturen.

Paris, juli 2015
De Forenede Nationers klimakonference, (COP21), vil finde sted i Paris fra den 30. november til 11. december 2015. Målet er at nå frem til en global aftale om klimaet, der vil være internationalt juridisk bindende. I betragtning af det høje niveau af CO2 i atmosfæren, er det underforstået for de fleste forskere af klimaændringer, at dette er menneskehedens sidste chance for at forhindre en klimakatastrofe. Op til COP21 bliver de politiske og tekniske forhandlinger forstærket, og trykket opbygges for at forberede den endelige aftale. Frankrigs præsidents særlige udsending for beskyttelse af planeten, Nicolas Hulot, organiserede eventen ”The Summit of Conscience” i forventning om, at denne vigtige begivenhed ville samle velrenommerede åndelige og moralske ledere fra forskellige trosretninger og traditioner verden over.
Amma var opfordret til at bidrage til denne vigtige konference, men var desværre forhindret i at deltage, da det var midt i hendes 7-ugers tur til Nord-Amerika. I stedet for leverede hun et videobudskab og sendte i sit sted Swami Amritaswarupananda, som højtstående repræsentant og næstformand for Mata Amritanandamyi Math, vores moderorganisation. Han blev ledsaget af Brahmachari Shubamrita Chaitanya og Brahmacharini Dipamrita Chaitanya, Ammas repræsentanter i Europa.
Om aftenen forud for den første dag, deltog Swami Amritaswarupananda og Brahmacharini Dipamrita Chaitanya sammen med de andre inviterede gæster i en middag på den officielle residens for Frankrigs præsident François Hollande. Den følgende morgen mødtes Swami Amritaswarupananda, Brahmachari Shubamrita Caitanya og Brahmacharini Dipamrita Chaitanya med fru Mary Robinson, tidligere præsident for Irland. Fru Robinson er også den tidligere FN højkommissær for menneskerettigheder og er i øjeblikket særlig udsending for FNs generalsekretær for klimaændringer. Hun deler den overbevisning, at det er af allerstørste betydning at afbøde virkningerne af klimaændringer på de mest sårbare i samfundet. De blev enige om behovet for at bringe en ny dimension til klimakrisen, en tankegang der går ud over de tekniske og politiske aspekter.
Frankrigs præsident fortalte som indledning, at han mente, det ikke var nok kun at takle klimakrisen i de verdslige videnskabelige og politiske fællesskaber. ”Klimakrisen og mere generelt set den økologiske krise kan ikke kun bringes ned til de videnskabelige, teknologiske, økonomiske og politiske dimensioner... Den dybere årsag til klima og miljøforværringen er en livsstil, en måde at producere varer og en måde at forbruge, der ikke længere er forenelig med menneskelig udvikling. Vores forhold til planeten skal gennemtænkes, og det er et etisk valg, man skal være fælles om.”
Swami Amritaswarupananda forklarede forsamlingen: ”Under Ammas ledelse stræber vores organisation efter at bringe den tabte kærlighed og ærbødighed over for naturen tilbage i folks hjerter, og dermed påvirke samfundet og miljøet. Han fortalte at Gennem InDeed kampagnen har vi været i stand til at organisere plantning af mere end en million træer siden 2001, med deltagere fra 40 lande rundt om i verden”. Som en anerkendelse af den enestående indsats, der iværksættes under Clean India kampagnen, fortalte han yderligere: ”Statsministeren, hr. Narendra Modi, anmodede vores NGO om at foretage opførelsen af toiletter for alle landsbyboerne på bredden af floden Ganges som en del af statsministerens Clean Ganga Project.”
”Amma siger, at hver af os er som et lille stearinlys. Mens et enkelt lys er utilstrækkeligt til at besejre mørket, så vil alle vore lys tilsammen ikke undgå at kunne klare det.” Den daglige leder af eventen, MartinPalmer, udtalte: ”I går havde vi et forberedende møde med alle deltagerne i topmødet. Jeg tror Swamiji opsummerede denne begivenhed for os: Vi kan ikke ændre miljøet, medmindre vi ændrer os selv.”
Under sin afsluttende tale erklærede hovedarrangøren af begivenheden, Nicolas Hulot, at én talers ord især havde rørt ved ham, og gentog Ammas allegori: "Et enkelt lille lys kan ikke befri os fra mørket, men mange lys bragt sammen kan vise os vejen.”
Andre ledere, der deltog i topmødet, var Bartholomæus I, ærkebiskop af Konstantinopel & økumenisk patriark, FNs tidligere generalsekretær M. Kofi Annan, modtager af Nobels fredspris Dr. Muhammad Yunus, buddhistisk leder Thich Nhat Hahn (repræsenteret ved Sr. CHAN Không) Sheikh Khaled Bentounes, åndelig vejleder af Alawiyya Sufi - broderskabet (Algeriet), Filippinernes Senator Loren B. Legarda, UNESCO’s generaldirektør Irina Bokova, præsidenten for det Pavelige Råd for Retfærdighed og Fred, Cardinal Peter Turkson, direktør for American Jewish Committee rabbiner David Rosen; den brasilianske politiker Marina Silva; den tidligere irlandske præsident Mary Robinson, som særlig udsending for generalsekretær for klimaændringer for FN og M. Janos Pasztor, som er assisterende generalsekretær for klimaændringer for FN.
En stor fransk tv-kanal viste Swami Amritaswarupananda, Brahmachari Shubamrita Caitanya og Brahmacharini Dipamrita Chaitanya blive hilst velkommen til mødet af Jean-Paul Delevoye, formand for det økonomiske, sociale og miljømæssige råd for Republikken Frankrig, som var vært for begivenheden.