AYUDH Europe præsenterer sin erklæring om kulturel mangfoldighed til Unesco’s Mahatma Gandhi Institut

af Andreas Christensen fra AYUDH Europe

Tre medlemmer af AYUDH Europe rejste til New Delhi for at deltage i UNESCO MGIEPs første globale ungdomskonference om venlighed . Målet med mødet var at formidle væsentlige kompetencer som empati, medfølelse, opmærksomhed og kritiske forespørgsler for at gøre det muligt for unge mennesker at transformere sig selv og opbygge langvarig fred i deres samfund. MGIEP er UNESCOs Mahatma Gandhi Institut for Uddannelse for Fred og Bæredygtig Udvikling.

AYUDH Europe blev repræsenteret af medlemmerne Andrea Goikolea (Spanien), Aiknaath Jain (UK) og Sarah Keil (Tyskland). I løbet af de første tre dage deltog de i medfølelsestræning (Compassionate Integrity Training) og holdt forskellige workshops omkring emnet venlighed og forebyggelse af voldelig ekstremisme.

På konferencens sidste dag deltog Andrea og Aiknaath i to diskussioner på højt niveau. Andrea var panelmedlem for en forening med fokus på kommunikation mellem generationer (Talking Across Generations on Education), hvor diskussionen fokuserede på, hvordan man bedst kan forhindre voldelig ekstremisme. Aiknaath deltog i panelet om ungdomsbureauer (Youth Agency).

AYUDH-teamet præsenterede også sin seneste erklæring om kulturel mangfoldighed og bidrog til den officielle FN-erklæring om venlighed. AYUDH-dokumentet deles bredt på flere niveauer via lokal, national og international politik og via beslutningstagere.

AYUDH Europe arbejdede samlet for at skabe erklæringen på ungdomstopmødet juli 2019, som blev afholdt på MA Center Hof Herrenberg i Tyskland. Der diskuterede 300 unge uddannelsens rolle på mangfoldighed og inkludering. Som forberedelse afholdt de online-diskussioner på sociale medier om disse fire forskellige spørgsmål:

1. Hvilket slags europæisk samfund ser du i dag, især med hensyn til mangfoldighed og integration?

2. Hvorfor skal vi fremme et mangfoldigt samfund? Hvad er fordelene? Hvad er risikoen?

3. Hvordan kan uddannelse skabe et tankesæt af forståelse og åbenhed, og skabe et samfund baseret på respekt og inkludering?

4. Hvem er ansvarlig for at fremme mangfoldighed og integration i Europa? Er det regeringerne, uddannelsesinstitutionerne, medierne, civilsamfundet eller individet? Hvad kan ungdomsorganisationer som AYUDH bidrage med i denne henseende?

Den 19. juli samledes de til den officielle iTAGe-diskussion, hvor åbningstalen blev afholdt af Dr. Jens Zimmermann, et folkevalgt medlem af den tyske regering:

”I initiativer som disse begynder man at tale om sine egne personlige oplevelser fra sin hjemby, sin landsby, sit land og man opdager mange ligheder, men også en masse forskelle. Det er dejligt at føre alle disse oplevelser sammen og komme hjem med nye ideer. Jeg håber, I får mange nye ideer og oplevelser, og at I udvider jeres perspektiv. ”

Dernæst blev deltagerne opdelt i fire grupper for yderligere at udforske de fire spørgsmål. Udvalgte ungdoms-panellister tog noter under diskussionerne i hver undergruppe: 18-årige Layana Bormanis fra Tyskland, 20-årige Gwenoline Bertrand fra Frankrig, 24-årige Pablo Banqueri Cardona fra Spanien, og 19-årige Arjun Clare fra England.

Disse ungdoms-panellister viderebragte derefter svarene fra deres gruppe under den formelle diskussion til tre højtstående eksperter: Bri Dipamrita, præsident for Embracing the World France; Dr. Joost Mönks, administrerende direktør for NORRAG (Netværk for international politik og samarbejde inden for uddannelse og erhvervsuddannelse); og Niklas Nienass, nyvalgt medlem af Europa-Parlamentet (MEP) for Tyskland.

”Som samfund skal vi altid huske, at ligeså mange mennesker som der er i et rum, ligeså mange forskellige slags fortællinger er der også. Forskellige måder at leve på, forskellige slags værdier, forskellige slags tankesæt, forskellige slags talenter. Alle har noget at byde på. ”

Efter åbningen af ​​de fire spørgsmål forelagde Layana resultatet fra sin gruppe, hvor man mente, at selv om vi har skabt et stærkt og mangfoldigt samfund i Europa, er der stadig arbejde, der skal gøres:

”Regeringerne bør fokusere finansierings- indsatsen på uformelle indlæringsmuligheder. At undervise i bløde færdigheder og lære mere end grundlæggende viden vil fremme mangfoldighed og integration i samfundet.”

I overensstemmelse med dette punkt lagde Niklas Nienass, MEP for Tyskland, vægt på, at der er forskellige læringsformer, og at de nuværende uddannelsessystemer skal opdateres og diversificeres, så alle kan lære på en måde, der bedst passer dem. Han talte også om den rolle, unge mennesker spiller for at gøre regeringer og medier opmærksom på dette behov:

”I har alle megen magt ved blot at tale med mennesker, være venlige overfor folk og inkludere dem i diskussioner. Det er en vanskelig ting at gøre, men det vil bære frugt på længere sigt. ”

Dernæst præsenterede Gwenoline opdagelserne fra den anden gruppe, der kom til den konklusion, at mangfoldighed er vores naturlige tilstand som mennesker, og at dette er en af ​​vores største styrker. Deres indsigter kom dog med en advarsel:

”Mangfoldighed er frihed, så vi skal være rigtig forsigtige med ikke at tvinge den. Frihed bør ikke tvinges. ”

Bri Dipamrita fremhævede ideen om, at mangfoldighed blot er et faktum, og konkluderede, at manglen på accept af mangfoldighed stammer fra en mangel på accept i os selv:

”Inde i os er vi alle forskellige, men ikke forenede. Udenfor udtrykker vi usikkerhed og frygt for mangfoldighed, fordi det sender os tilbage til en mangfoldighed inde i os, som vi ikke accepterer. Hver gang vi afviser nogen, kan vi være sikre på, at der er noget i os selv, som vi ikke accepterer.”

Når Pablo talte om den tredje gruppes konklusioner om uddannelsens rolle for at skabe åbenhed i samfundet, nævnte han at uddannelsessystemer undertiden er koblet fra virkeligheden. De konkluderede, at nøglen til succes med uddannelse faktisk er op til lærerstanden:

”Lærere har et enormt ansvar over for de værdier vi lærer. Hvis lærere fremmer etiske værdier, kan det bestemme en elevs hele livsvej. Vi er nødt til at tænke over, hvilke værdier vi ønsker at fremme for vores europæiske uddannelsessystem. ”

Dr. Mönks var enig i deres dom og kommenterede, "Hvis en lærer ikke selv elsker at undervise, hvordan kan han da formidle kærlighed til studeren?"

Han talte om behovet for at skoler tilpasser en tilgang til uddannelse med både hoved, hjerte og hænder, idet han anvendte Amrita Universitet i Indien som eksempel:

”Det arbejde, Amrita Universitet gør, er rettet mod at give uddannelse til de mest sårbare i samfundet for at give dem de grundlæggende færdigheder til at klare sig selv. Det universitet, som Amma har opbygget, er et eksempel på medfølelse i praksis og at gøre en forskel med medfølelse. Vi er nødt til at bringe denne kærlighed og medfølelse ind i vore uddannelsessystemer. ”

Den sidste gruppes dialog handlede om hvem der har ansvar for fremme af mangfoldighed i Europa, og dennes resultater blev præsenteret af Arjun. Ifølge hans diskussionsgruppe er det således at selv om institutioner og mennesker på alle niveauer i samfundet har et delt ansvar, er det først og fremmest op til regeringer og enkeltpersoner. Især mente man at regeringer har et stort ansvar for at lægge pres på uddannelsesinstitutioner for at indgyde værdier i eleverne:

”Der er en særlig kapacitet hos unge og især meget unge, til at lære og tilpasse sig nye tanker. Opmuntring af disse værdier inden for uddannelse kan være en yderst effektiv metode til at fremme mangfoldighed og inkludering. ”

AYUDH Europe og UNESCO MGIEP's samarbejde fortsætter ind i fremtiden. Som en del af kampagnen for venlighed blandt selvhjælpsgrupper (Kindness Matters for SDGs) implementerer AYUDH Europe ti lokale aktiviteter til støtte for europas selvudviklingsmål i 2019. Tyve personlige historier fra AYUDH-medlemmer vil blive AYUDH’s bidrag til kampagnens digitale platform.

Det europæiske ungdomstopmøde 'Celebrating Diversity' blev støttet af Den Europæiske Union, staten Hessen og UNESCO MGIEP, og det blev gennemført i partnerskab med Embracing the World og fredsdialogbevægelsen ‘No Hate Speech Movement.’

Dette initiativ fra 2019 fulgte op på succesen fra et lignende samarbejde i 2017, hvor AYUDH Europe var den første civilsamfundsorganisation, der blev valgt af UNESCO MGIEP til at være vært for en uafhængigt organiseret begivenhed med fokus på dialog mellem generationer, Talking Across Generations on Education (iTAGe).