C20-topmødet indviet i Jaipur

Som formand for G20 Indiens Civil Society Engagement Group - Gruppen for Civilsamfundsorganisationer der rådgiver G20, fortalte Amma, at en stråle af håb for verdens fremtid er åbnet gennem C20's drøftelser. Menneskeheden må arbejde som en samlet enhed, for at sikre planetens eksistens og sikkerhed på langt sigt.
Topmødet for Civil 20 (C20) er i gang i Jaipur. Mere end 700 delegerede fra Indien og resten af verden deltager i den tre dage lange begivenhed med Amma som formand for den officielle Engagementgruppe for Indiens G20-formandskab.
De vigtigste højdepunkter på C20-topmødet i Jaipur er udgivelsen af C20 Policy Pack og C20 Communique - G20's politiske anbefalinger udviklet af 16 arbejdsgrupper efter omfattende diskussioner med civilsamfundsorganisationer og politiske beslutningstagere verden over. Disse vigtige dokumenter vil blive overdraget til G20-sekretariatet.
I sin tale til forsamlingen udtrykte Amma: "En af de vigtigste indsigter, der kom ud af drøftelserne, var, at for at sikre menneskehedens langsigtede eksistens og sikkerhed, er det nødvendigt at omfavne visse overordnede værdier og principper og arbejde sammen som en samlet enhed. Faktisk kan fremkomsten af en sådan følelse ses som et positivt tegn, der åbner vejen for håb.
"Der vil altid være nogle mennesker, der vil tage modet fra os og hindre vores fremskridt. Vi må aldrig lade dem ryste vores selvtillid og overbevisning om, at vi skal opfylde vores svadharma [personlige pligt]. Kun hvis vi har selvtillid, kan vi gavne samfundet gennem vores indsats. Selvtillid er en hjælp til at gøre fremskridt. Vi indkalder til møder nu, men vi bør gøre det muligt for vores hjerter også at mødes.
Hun sagde også: "Ethos i vāsudhaiva kuṭuṁbakam - "Verden er én stor familie" - bør inkorporeres i skolens pensum. Menneskehedens fremtidige vej, overvejelser og handlinger må afspejle en grad af denne fælles følelse af enhed. Hvis ikke, vil vores grådighed nå et sådant højdepunkt, at den vil true selve vores eksistens. Naturen har i de sidste mange år givet os stærke indikationer på, at det er den retning, vi er på vej i. Hvis vi ikke lytter til disse advarsler fra naturen og Gud, vil mennesket meget snart blive føjet til listen over uddøde væsener på denne planet.
Amma konkluderede: "Må vi være i stand til at se verden som en smuk blomst, med hver nation som et af dens kronblade. Denne smukke og uvurderlige Jord er en sjælden velsignelse, som Gud har skænket til mennesker og vores medskabninger. Må hendes skønhed og glæde aldrig aftage, og må hun leve for evigt og sprede lykke og duft til alle, altid. Må den guddommelige nåde velsigne alle til at realisere drømmen om vāsudhaiva kuṭuṁbakam - "Verden er én stor familie."
I sin tale til de delegerede ved åbningsprogrammet sagde Shri Rajnath Singh, den ærede forsvarsminister i Indiens regering: "Indiens overtagelse af formandskabet for G20 har givet os en historisk mulighed for at tackle globale udfordringer gennem diskussion og dialog. Forhåbentlig kan vi også komme med et svar på dem. Baseret på filosofien om vāsudhaiva kuṭuṁbakam og tilbedelse af naturens forskellige manifestationer, tror den indiske civilisation ikke på, at man "sætter nogen udenfor" baseret på parametre som race eller religion.
"Vi har aldrig set andre som forskellige fra os selv. Det gamle indiske begreb "som mikrokosmos, så makrokosmos" har stor betydning i en verden, der står over for drastiske klimaforandringer og miljøforringelser på grund af menneskehedens umættelige grådighed. Tankegangen "én verden, én familie" angiver en meget bedre måde at leve vores liv og designe vores socioøkonomiske strukturer på."
Shri Rajnath Singh tilføjede: "Civilsamfundsorganisationer har været en vigtig del af Indiens historie i tusindvis af år. De har spillet en vigtig rolle i udformningen af den sociokulturelle og politiske struktur i vores samfund. Mens konger opretholdt retsstatsprincippet eller dharma, var civilsamfundsgrupper medvirkende til at udføre dets idealer i samfundet. Strukturer som buddhistiske sanghaer, købmandslaug, templer og ashrammer skabte en følelse af enhed og harmoni blandt folk og deltog i sociale anliggender og hjalp kongen med at styre landet.
"Civilsamfundsorganisationer er afgørende for et velfungerende demokrati, da de gør det muligt for borgerne at engagere sig i dialog og samarbejde om at nå nationale mål. De står ikke i modsætning til statsapparatet, men supplerer det. Mange af den indiske regerings skelsættende socioøkonomiske initiativer, er blevet støttet af deres store indsats."
Shri Rajnath Singh sagde også: "Der er en sund vækst i civilsamfundsorganisationer over hele verden, og de har en positiv indflydelse på udformningen af politik på forskellige områder. Selvom de supplerer regeringen, er der stor forskel på, hvordan de to fungerer. Regeringsapparatet er mere stift organiseret og institutionaliseret. Det kan ikke handle forhastet på nye, uprøvede ideer, da kaos og ustabilitet ellers kan skade den sociale velfærd.
"Det er her, civilsamfundsgrupper kan spille en vigtig rolle på grund af deres flydende, uformelle og smidige strukturer, som giver et enormt spillerum for nye ideer og processer i samfundet. Civilsamfundsorganisationer fungerer som rugekasser for ny praksis, som regeringen kan opskalere fra mikro- til makroniveau. Vi har mange eksempler på dette, som f.eks. at give skoleelever et måltid mad midt på dagen."
Han tilføjede: "De sammenlignelige fordele ved civilsamfundsgrupper og traditionelle regeringsstrukturer kan udnyttes til samfundets overordnede fremgang. Førstnævnte kan fungere som kraftige igangsættere for regeringen. Deres indsats for at forbedre forholdene for de sårbare grupper, har ændret Indiens sociale og økonomiske landskab i en meget positiv retning. Der findes ikke noget bedre eksempel på dette end Amma, Sri Mata Amritanandamayi Devi, selv."
Ved en så betydningsfuld lejlighed var det tydeligt, at C20-teamet med alle dets 16 arbejdsgrupper havde påtaget sig deres arbejde med den største oprigtighed, kærlighed og dedikation. Hver eneste af dem arbejdede dag ud og dag ind for at udforske, indsamle den nødvendige information, undersøge, finpudse og finjustere folks problemer på græsrodsniveau.
C20 gennemførte hundredvis af konferencer og events for at skabe den nødvendige bevidsthed. I alt 200.000 mennesker fra hele verden deltog i online, hybride og fysiske diskussioner, seminarer og konferencer. Måske kan C20 India tage æren for at have samlet det største antal deltagere og konferencer i C20's historie siden starten for 10 år siden. Sammen var de i stand til at skabe bevidsthed, om behovet for at omfavne en mere medfølende tilgang på alle livets områder og ubesværet indarbejde medfølelses-aspektet i alle aktiviteter.
Shri Vijay Nambiar er en pensioneret ambassadør for Indien og er også tidligere undergeneralsekretær for FN. Han fungerede som hovedkoordinator for C20 Indien.
Shri Vijay fortalte: "I løbet af de sidste otte måneder er der blevet afholdt mere end 1.000 møder i 60 byer i Indien og i udlandet i C20-regi, med deltagelse af over 184.000 mennesker fra 74 nationaliteter. C20's 16 arbejdsgrupper har foreslået en bred vifte af politiske anbefalinger inden for hvert af deres tematiske områder. De er også kommet med specifikke eksempler på vellykket arbejde, der allerede er udført af civilsamfundsorganisationer inden for hvert fokusområde, og som kan kopieres til andre steder i verden."
Han tilføjede: "Civilsamfundsorganisationer er både den bro og det moralske kompas, der overskrider staten og forhindrer den i at splitte samfundet. De øger den offentlige ansvarlighed, ved at gøre staten mere lydhør med mere inkluderende udviklingspolitikker gennem opbygning af en større konsensus om sociale mål.
"Indien har fremhævet de store problemer, som verdenssamfundet står over for i det nuværende skrøbelige globale miljø. C20 har også spillet en stor rolle i denne retning. Civilsamfundet opfordrer FN og G20 til at tage dristige skridt, også gennem betydelige økonomiske forpligtelser, for at hjælpe med at nå de kritiske mål for bæredygtig udvikling. Civilsamfundet over hele verden bør have tilstrækkelig plads til at spille en passende rolle i implementeringen af denne dagsorden."
Andre højtstående personer, der var til stede under åbningsceremonien, inkluderede Smt. Shakuntala Rawat, Hon'ble Minister of Industry, State Enterprises & Devasthan, Govt. of Rajasthan; Swami Amritaswarupananda Puri, Troika, C20 & Vice Chairman Mata Amritanandamayi Math; Sri M, Core Committee Member, C20; H.E. Mr. Federico Salas Lotfe, Ambassadør, Embassy of Mexico; Ms. Nivedita Bhide, C20 Core Committee; Shri Chandra Prakash Joshi, MP, Rajasthan; Sri Joginder Singh Awana, MLA, Rajasthan; Shri Shombi Sharp, UN Resident Coordinator; Dr. Vinay Sahasrabuddhe, UN Resident Coordinator; Sri M, Core Committee Member, C20; H.E. Mr. Vinay Sahasrabuddhe, Sous-sherpa C20 Indien; Shri Ah Maftuchan, Sherpa C20, Indonesien; Shri Niklaus Gugher, medlem af nationalrådet (Schweiz); og Shri Abhay Thakur, G20 Sous Sherpa.
G20 (Group of 20) er et forum bestående af 19 lande og Den Europæiske Union. Det arbejder på at løse vigtige problemer i forbindelse med den globale økonomi. C20 er en platform for civilsamfundsorganisationer (CSO'er) over hele verden, hvor de kan give udtryk for folks ønsker over for verdens ledere i G20.