C20: Unge fremlægger måder at integrere traditionel visdom med nutidens uddannelsespolitik
En tankevækkende ungdoms-forsamling blev organiseret af AYUDH Gujarat på Auro Universitetet i Surat, som en del af Civil 20-arbejdsgruppen for uddannelse og digital transformation. AYUDH er Embracing the Worlds ungdomsfløj, som har afdelinger i Europa, Nordamerika, Sydamerika, Asien, Australien, Afrika og Indien. AYUDH er en dynamisk organisation, der arbejder for en holistisk udvikling af unge mennesker.
Forsamlingen i Surat omfattede 25 kernemedlemmer af AYUDH Gujarat, og havde til formål at fremme meningsfulde diskussioner om vigtige emner relateret til uddannelse for livet og globalt medborgerskab. Mødet tiltrak unge mennesker, der brænder for at forme fremtiden for uddannelse og politik i Indien og resten af verden. Deltagerne bidrog med værdifulde implementeringer, der skal tilføjes C20's politiske beslutningsproces. Heriblandt fremlagdes måder at integrere den kultur og de værdier der fandtes i det gamle Indien, ind i moderne uddannelsessystemer.
Resultatet blev fire nøgletemaer:
1) Globalt medborgerskab gennem træning i at hjælpe andre.
2) Den indiske Gurukula-tradition - en inspiration til selvhjulpen læring.
3) Kulturarv og den gamle indiske kultur i uddannelsessystemet.
4) Mindfulness og rådgivning i uddannelsessystemet.
"Dette møde var virkelig en god mulighed for os. Vi kunne præsentere vores ideer til politisk beslutningstagning, og inkludere de nødvendige ændringer der kan tilpasses i forhold til uddannelse for livet og globalt medborgerskab" siger Anushree Pandya, koordinator for AYUDH Ahmedabad.
"Hvert punkt vi præsenterede, var inspireret af de værdier og den moral, vi har lært af Amma og ved at være en del af AYUDH. Vi takker AYUDH-koordinatorerne fra det nationale koordinationsteam og C20-arbejdsgruppen for at gøre dette muligt for os."
Brahmacharini Amritatmika Chaitanya og Brahmacharini Niseema, Indiens nationale koordinatorer for AYUDH, talte om Ammas vision om uddannelse for livet og deres direkte oplevelse af denne undervisning. Amma fortæller ofte, at mens en uddannelse for at have råd til at leve er afgørende for succes i akademisk og materiel forstand, vil uddannelse for livet udstyre unge mennesker med den viden, færdigheder og værdier, der er nødvendige for at leve et etisk, myndigt og socialt gavnligt liv.
"Ungdommen er det bedste medie til at levere input om ægte uddannelse for livet og de implementeringer, der skal tilpasses i uddannelsessystemet under C20. Ungdomsforsamlingen gav en sikker mulighed for at de unge tilstedeværende kunne præsentere de bedste metoder til at integrere medfølelse i uddannelse til en bedre fremtid, efter Ammas vision," sagde Bri Amritatmika.
Hovedgæsten var Dr. Bhavna Kamlesh Joshipura, senioradvokat og tidligere borgmester i Rajkot (byens første kvindelige borgmester). Gruppen blev modereret af Brahmachari Ramanandamrita Chaitanya, direktør for MA Centers & AYUDH America, som også ledede brainstorming-sessionerne med AYUDH-medlemmerne.
Diskussionerne og præsentationerne fra AYUDH-medlemmerne gav værdifuld indsigt til politikere, undervisere og interessenter, der er involveret i at forme fremtidens uddannelse. Ved at diskutere disse kritiske emner, satte ungdomsforsamlingen gang i samtaler der vil bidrage til udviklingen af progressive politikker. De er herved blevet katalysatorer for positive forandringer, der imødekommer de skiftende behov i uddannelsessektoren i vores hurtigt skiftende verden, både konkret og digitalt.