Udvidelse af programmer til at opfylde de basale behov hos de fattige i Indien

27. september 2014, Indien
Amma har altid sagt, at hun ikke er interesseret i at fejre sin fødselsdag, men at hvis hendes børn insisterer, så skal den bruges som en lejlighed til at tjene andre. Og tjene - det gør hun - ud over at have tilbragt næsten 20 timer med personligt at omfavne og trøste mennesker, anvendte Amma anledningen af sin 61. fødselsdag til at annoncere massive udvidelser af vores eksisterende programmer til at bidrage til at opfylde de basale behov hos Indiens fattige. Nedenfor har vi medtaget oplysninger om de udvidede programmer, herunder hvad vi har gjort hidtil, og hvad vi skal arbejde på i det kommende år.
I overensstemmelse med sin vision om, at hvis teknologi bliver udviklet i en medfølende ånd, besidder den nøglen til en fremtid med effektiv humanitær adgang, afslørede Amma derudover en række mobile teknologier for landsbyboerne i landdistrikterne og innovationer i solenergi og andre bæredygtige energisystemer til udvikling i landdistrikterne. Alle udviklet af Embracing the Worlds forskere på Amrita - Universitet.
750 nye huse til overlevende af katastrofer og andre uden tilstrækkelig tag over hovedet
Som en del af Ammas drøm om, at alle i verden skal have et solidt tag over hovedet, har vi siden 1998 bygget mere end 45.000 boliger til de hjemløse. Boligerne er fordelt på mere end 75 steder over hele Indien. I år har vi bygget 500 huse i hele Kerala. I Uttarakhand, som modtog mere end 8 millioner dollars nødhjælpspakke til overlevende efter oversvømmelserne, lancerede vi i 2013, at 250 huse ville blive bygget til mennesker, hvis hjem blev skyllet væk. Som en del af fejringen af Ammas fødselsdag skænkede indenrigsminister Rajnath Singh nøgler og certifikater til modtagerne i vores boligprojekt, hvoraf nogle kom hele vejen fra Uttarakhand for at udtrykke deres taknemmelighed til Amma og Embracing the World.
Skolelegatsprogrammet udvides til at hjælpe 51.000 børn i risikogruppen
Siden 2007 har vi givet stipendier til børn af lavindkomstfamilier i landbrugssamfund, sønderslåede af epidemien af landmænd, der begik selvmord. I år har vi tilføjet yderligere 5.000 børn, hvilket bringer det samlede antal legatmodtagere op på 51.000. Vores stipendier hjælper med at holde børn i skolen, som ellers ville blive presset til at droppe ud for at arbejde i markerne. I det lange løb giver deres ophold i skolen større beskæftigelsesmuligheder og økonomisk frihed for hele deres familie.
Pensionsprogrammet udvides til 99.000 mennesker, der lever i fattigdom
Pensionsprogrammet udvides til 99.000 mennesker, der lever i fattigdom. Siden 1998 har vi givet månedlige pensioner til enker og andre fattige kvinder. I 2006 blev pensionsprojektet udvidet til også at inkludere fysisk og mentalt handicappede mennesker. I år har vi tilføjet ekstra 30.000 modtagere, hvilket bringer det samlede antal modtagere op på 99.000. Da vi erkender, at handikap og/eller tab af et familiemedlem kan gøre tilværelsen meget hård for mennesker i udviklingslandene, har vores pensioner ingen udløbsdato, de varer hele livet.
Splinternye sarier til 150.000 fattige kvinder
Fattige mennesker har brug for at få nyt tøj engang imellem for at bevare deres værdighed og livskvalitet. Med det i tankerne annoncerede Amma en gave på 150.000 nye sarier til modtagere af vores livsvarige pensioner og mødrene til vores skolelegatmodtagere. Repræsentanter fra landsbyer indsamlede sarierne direkte fra Ammas hånd og tog dem med tilbage til uddeling i deres landsbyer.
Sponsorerede traditionelle bryllupper for 63 par
I Indien er et traditionelt bryllup et af de vigtigste øjeblikke i et menneskes liv, ikke kun for parret, men også for hele deres familie. Ikke at være i stand til at kunne betale et traditionelt bryllup kan være en nedværdigende oplevelse for folk, der lever i fattigdom. I årtier har det været en årlig tradition for Amma at forestå bryllupper for par, der ikke selv har råd til en traditionel ceremoni. I år blev 63 par forsynet med bryllupspåklædning, guld smykker, en bryllupsfest for deres venner og familie og alle andre arrangementer i forbindelse hermed. Amma prydede personligt hver enkelt brud og ledede ceremonien.
600 gratis specialiserede operationer i det kommende år
Siden 1998 har vores frivillige gratis behandlet mere end 3 millioner patienter. Alene det sidste år har vi gratis foretaget for mere end 8 millioner dollars i specialiserede operationer, herunder nyretransplantationer, hjertekirurgi og kræftbehandlinger til mennesker i nød. I år på Ammas fødselsdag lovede vi gratis at forestå 200 nyretransplantationer, 250 hjerteoperationer og 150 neurokirurgiske operationer til folk, der lever i fattigdom.
I sin fødselsdagstale sagde Amma, at den største fødselsdagsgave, hun kunne modtage, ville være at se andre blive parate til at dele deres liv med de fattige og trængende.