Flere øjenoperationer i Afrika

14. juni 2018 – Zambia, Kenya og Burkina Faso.

“Jeg troede aldrig, at jeg skulle se verdens vidundere igen,” sagde en af patienterne efter en vellykket operation for grå stær i Burkina Faso.

Endnu engang gik læger fra Spanien sammen med lokale i Afrika for at udføre gratis øjenoperationer på mennesker, som lever i fattigdom. Lægerne opererede 518 patienter: 216 in Zambia, 232 i Kenya og 70 i Burkina Faso.

Holdene bestod af øjenlæger, optikere, narkoselæger, almindeligt praktiserende læger, sygeplejersker og lægestuderende. For at organisere det hele, arbejdede lokale frivillige sammen med Vision Without Borders og Embracing the World. De fleste operationer var for grå stær, men også behandling af efterstær og slimhindeforandringer blev behandlet.

ZAMBIA

I Zambia viste det sig at være en udfordring, da det var første gang denne medicinske øjenlejr fandt sted. Den var planlagt til at vare 10 dage på Minga Hospital i Petauke, en by 400 km øst for hovedstaden Lusaka. Der fandtes ingen operationsstue, så der måtte improviseres én frem i en af hospitalsværelserne.

Patienterne blev udvalgt af tre optikeruddannede sygeplejersker, som rejste mere end 100 km øst og vest for hospitalet for at finde patienterne. De blev forsikret om, at operation, hospitalsophold og rejsen til og fra var gratis. Frivillige fra Embracing the World Zambia arbejdede sammen for at få alle nødvendige tilladelser og certifikater og ordnede alt øvrigt papirarbejde.

De tilstedeværende ved operationerne var to spanske øjenlæger, en assisterende sygeplejerske, en optiker og en operationsstue-frivillig. Fra Zambia deltog en øjenlæge, en narkoselæge og to, der kunne oversætte den lokale dialekt. Segula meso, som betyder ´åben dine øjne´ på det lokale sprog, var de ord, der blev sagt mest.

”De første dage var patienterne sky, men henimod slutningen af projektet blev de mere selvsikre,” husker dr. Isabel Signes Soler, en optiker fra Spanien, som arbejder frivilligt i lejrene. “Vi begyndte at blive en del af samfundet.”

En af dagene gik elektriciteten om morgenen, men takket være solenergi fortsatte operationerne. Men da strømmen var brugt op ved 14-tiden, havde de medicinske hold og patienterne tid til at gå på besøg, mens de ventede på at strømmen kom tilbage.

“En patient i kørestol klappede for at udtrykke sin taknemmelighed,” sagde dr. Isabel. “Han var så glad, fordi han kunne se meget bedre. Selvom vi ikke taler det samme sprog, har hjertets sprog ingen barrierer.”

De fleste patienter var voksne, men en ti årig og en trettenårig blev også opereret, og begge operationer lykkedes.

KENYA

Denne gang lå de medicinske øjenlejre i et område i Kenya nær ved grænsen til Tanzania, hvor masaierne lever. De tre første dage foregik i Kaijado, en by 80 km syd for hovedstaden Nairobi, men det var et lille hospital med kun få midler. De næste tre dage foregik på et regeringshospital i Narok, en by 140 km vest for Nairobi. Her var der to operationsstuer og tilstrækkelige faciliteter.

Holdet bestod af fire øjenlæger, en narkoselæge, en sygeplejerske, to optikere, en praktiserende læge og to lægestuderende. Udvælgelsen af patienter blev foretaget af de ansatte i Nairobi Lions Club. Det indbefattede udvælgelsen af, hvilket øje, der skulle opereres og koordinationen af andre detaljer. Folk fra Embracing the World Kenya var tilstede for at sørge for den lokale administration, indkvarteringen og for at lede lejrene.

“Operationerne var helt gratis, ligesom indlæggelsen på hospitalet,” forklarer dr. Isabel. “En spansk narkoselæge samarbejdede med os, og det gjorde det muligt at operere børn.”

Almindeligvis finder man grå stær hos ældre mennesker, men denne gang var der en treårig dreng med grå stær på begge øjne. Det ene øje blev opereret først, og dagen efter blev proceduren vurderet til at være en succes. Det betød, at lægerne kunne operere det andet øje. Yderligere tre børn mellem seks og elleve blev opereret.

“Der blev arbejdet meget intensivt fra kl.7.30 om morgenen til 20 - 22 om natten,” beskrev dr. Isabel. “Det betød, at man arbejdede mellem 12 og 14 timer i et stræk for at tage sig af alle de patienter, som havde planlagte operationer for den dag. På trods af arbejdsbyrden blev holdet ved med at være meget glade for at udføre det frivillige arbejde.”

Det mest interessante var dog den sproglige kommunikation. Optikerne havde lært sig grundlæggende ord på swahili, så de kunne tale direkte med patienterne. Men for det meste var deres udtale ikke helt rigtig. Patienterne blev nødt til at få hjælp hos den lokale oversætter.

BURKINA FASO

Selv med vestafrikanske standarter anses Burkina Faso for at være meget fattigt. Det er et land uden kyster, som har lidt under gentagne tørker og militærkup – det sidste kup fandt sted i 2015.

“Det er det sted, vi arbejder, som har mest brug for hjælp,” forklarer dr. Isabel. “Jeg husker altid disse blindes ansigter, så vi accepterer risikoen.”

Lejren blev afholdt i hovedstaden Ouagadougou. Folk fra en katolsk mission søgte om hjælpen, fordi de havde patienter med grå stær, som var i stor nød. Mange var allerede blevet blinde med højst 10 procent syn tilbage. Det medicinske hold var lille - bare en øjenlæge og to optikere. Udstyret var også sparsomt.

Fader Ricardo, præsten som ledede missionen, ventede på teamet i lufthavnen og bragte dem med det samme til missionen. Det var sent om natten, så operationerne startede tidligt næste morgen. Han havde patientlisten klar for hver dag.

“Vi havde ikke megen tid til at tale med patienterne, først og fremmest på grund af sprogvanskeligheder, men også fordi vi prøvede at behandle så mange patienter som muligt hver dag,” sagde dr. Isabel. “Men jeg er meget taknemmelig over, at jeg så direkte har haft muligheden for at hjælpemennesker, der havde så hårdt brug for det.. Glad for, at det var mig muligt at arbejde hver dag uden at have større komplikationer.”