Frivillige i Spanien begynder at skabe og tage vare på hellige lunde

6. juni 2018 – Spanien.

Det er en ældgammel praksis, at tage vare på hellige lunde. Den har været kendt over hele verden, og det ser ud som om, den har eksisteret siden forhistoriske tider. Det er et sted, man kan gå hen for tydeligt at opleve moder naturs essens og anerkende dét, som er hinsides vort begrænsede perspektiv.

Fordi menneskeheden er ved at miste forbindelsen til naturen, har GreenFriends besluttet at beskytte Keralas hellige lunde og samtidig tilplante nye. Da Pujitha i Spanien hørte om dette, tog hun en fast beslutning om, at det samme skulle gøres i hendes hjemland.

“Jeg havde et dybt ønske om at plante dem,” forklarede hun. “Det arbejde, jeg udfører med træerne, giver mig meget mere, end jeg nogensinde kunne have drømt om. Jeg forstår deres sprog, og de har fået mig til i endnu højere grad at elske dem og naturen.”

Lundene betragtes som en hyldest til træerne og et sted, hvor man respekterer naturen - en lille anerkendende gestus og udtryk for taknemmelighed for den gavmilde støtte, vi modtager. Det er et isoleret liggende område, hvor man kan få et pusterum, berolige sindet, vederkvæge ånden og få trøst, når man er bange eller bekymret.

Nu findes der fem forskellige lunde i Spanien under navnet Govinda Sacred Groves. Flere end 600 mennesker deltog i selve udplantningen, derefter tog teams sig af den videre pleje, så nu vokser 512 træer sig store. Der er f.eks. sevinbom, enebær, havtorn, nåletræer, elletræer, valnød, elm, ask, figen, fyr og cypres.

Hver træsort repræsenterer en forskellig kvalitet, som mennesker igennem historien har set i dem. For eksempel lærer egetræer os styrke, cypres repræsenterer udødelighed, ask er bærer af visdom, og oliventræer udstråler håb. Men tidligt blev Pujitha klar over, at organiseringen af dette projekt indebar mere, end hun kunne have forudset.

“Jeg kunne ikke helt tro på det, for i begyndelsen virkede alt besværligt,” forklarer hun. “Træerne, som vi plantede, er ikke vokset meget, men hver gang, jeg ser dem, føler jeg, at de er mine børn!”

Først var der den omfattende proces med at kontakte kommuner for at få land til at plante træerne. De skal stille fra minimum 4.000 op til 10.000 kvadratmeter jord til rådighed. Derefter skal området afspærres, eller hvis det ikke er muligt, skal der metalnet omkring træerne for at beskytte dem mod dyr og voldsomt vejr.

Jorden skal forberedes og have den nødvendige gødning. Dernæst skal der graves huller til de unge træer. Huller på ca. cirka 80 gange 80 cm. Der er også behov for en kilde, så man jævnligt kan vande. Hvis de naturlige kilder ikke er tilstrækkelige, må tankvogne bringe vand ud efter et fastlagt skema.

Et andet vigtigt mål er, at man ud over bare at plante træer, udvider konceptet til at lægge vægt på en forpligtigelse til at adoptere træerne. For at kunne genskabe respekten for naturen, må vi mennesker realisere vores pligt til at tage vare på den og vise taknemmelighed for alt det, vores klode giver os, for at vi kan eksistere.

“Når mennesker systematisk plyndrer jordens ressourcer for egen vinding, forstyrres den naturlige orden,” forklarer Amma ofte.

“Hvis vi ikke er villige til at forandre os, vil naturen lære os det. Der er dog blot det problem, at vi ikke tager imod belæringen. Moder natur har velsignet menneskeheden med overflod. Men hvis vi glemmer vores ansvar, hvis vi uhæmmet lader os styre af vores begær, så vil naturen gøre gengæld. Naturens goder vil forvandles til forbandelser.”

Under beplantningen af de hellige lunde i Spanien, har Pujitha set en begyndende opvågning i nogle af deltagerne, siger hun.

“Det er så morsomt, for da jeg begyndte at tale om, at jeg ville plante træer, kiggede mange på mig og så ud, som om de tænkte ‘sikken en skør idé den dame har’,” erindrer Pujitha. “Nu oplever jeg deres respekt og hensyntagen. Alene i denne uge har et spansk forsikringsselskab givet tilsagn om, at alle nyfødte i deres klinikker får et træ, som vi så planter i babyens navn.”

Laura er en af de frivillige, som deltager i pasningen af lundene. Hun forklarer: "Jeg tror, at min dybeste oplevelse – som lundens vogter – har været at føle mig som del af et større skaberværk imellem mennesket og naturen. et begynder med, at vi kommer i kontakt med de mennesker, som adopterer træerne. Hver gang vi ringer op til nogen, så ser jeg, hvordan naturen ligeligt deler med alle, uden at gøre forskel.”

Laura har lagt mærke til, hvordan dette også inspirerer til, at menneskene gør det samme. “Vi deler ikke kun opgaverne med at tage vare på skoven, men deler også et åbent rum, som fremmer de mellemmenneskelige relationer. Vi deler oplevelser og har det godt sammen.”

Lige nu findes der lunde i Marazuela, Bernuy de Porreros, Marugán, Hontonares de Eresma og Cabañas de Polendos. Ud over lundene har oplevelsen for Pujitha dog udvidet sig til alle de træer, hun ser, fordi hun føler en forbindelse til dem. I lunden er hun begyndt at observere, hvordan deres indbyrdes relation foregår.

“For mig er en hellig lund et væsen, en ånd. Jeg ser ikke forskellige arter. Jeg fornemmer mange træer, som understøtter hinanden.”