Medarbejder i Amrita Serve vinder pris ved Kvindernes Verdenstopmøde

Patna i delstaten Bihar, Nordøstindien, 16. oktober 2017.

Choti Kumari Singh, en 20-årig ansat i vores Amrita SeRVe-program for selvforsynende landsbyer, har vundet prisen 'Kvindelig Kreativitet i Landsbylivet’. Prisen uddeles af den schweiziske forening for kvinder og børns bemyndigelse, Women World Summit Foundation. Den blev givet for hendes store indsats i at støtte Musahar-samfundet, der anses for at være den laveste og mest undertrykte befolkning i det indiske kastesystem.

Choti stammer fra højkastefamilien Rajput, men havde problemer med at få økonomien til at hænge sammen. Hun tilsluttede sig Amrita SeRVe og begyndte i 2014 at hjælpe med det sociale og pædagogiske arbejde blandt Musahar beboerne i sin egen landsby Ratanpur. I en kommentar til at have vundet prisen sagde Choti: ”Jeg er himmelhenrykt og beæret over at modtage denne globale anerkendelse for mit arbejde for at styrke et af de fattigste og mest deprimerede samfund i Indien. Jeg er taknemmelig for Amma og hele Amrita-familien. Dette resultat ville ikke have været muligt uden støtte fra Ammas ashram og Amrita SeRVe-programmet.”

Swami Jnanamritananda, leder af Amrita SeRVe-projektet tilføjede: ”Vi er meget stolte af Choti for at vinde denne pris. Amma startede Amrita SeRVe-programmet for fire år siden for at hjælpe landsbyboere til at kunne hæve sig selv, og Choti er det perfekte eksempel på, at frø plantet af Amma bærer frugt. Choti har vist stort mod og engagement i at arbejde med de marginaliserede grupper i samfundet. Trods det at hun tilhører den højere kaste Rajput, havde hun ingen forbehold mod at arbejde med de undertrykte beboere i Musahar for at give dem social og økonomisk støtte.” Choti er den yngste person, der modtager prisen på 1.000 dollar, efter den blev indført i 1994. Den tildeles for at ære kvinder i hele verden, som udviser enestående kreativitet, mod og engagement til forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne.

Befolkningen i Musahar arbejder mest som landarbejdere uden jord og lider under fattigdom, næsten total analfabetisme og mangel af personlig hygiejne. Børneægteskaber er udbredt, og skolegang er minimal. Da Amrita SeRVe programmet i 2014 blev introduceret i Ratnapur, tog Choti chancen for at gøre noget for fællesskabet. Hun begyndte at tilbyde børn klasser med gratis undervisning efter skoletid. Choti siger: ”Det var en kæmpe opgave at få Musahar-børnene til at deltage i timerne, fordi deres forældre ikke udviste den mindste interesse i at uddanne dem. Jeg gik fra dør til dør for at samle børn ind og forsøgte at overbevise forældrene. Børnene lugtede forfærdeligt, idet de ikke kendte til personlig hygiejne. Vi startede derfor med at tage dem til den nærliggende flod for at bade dem dagligt. Langsomt begyndte de så at erhverve nye vaner.”

Med støtte fra Amrita SeRVe programmet startede Choti selvhjælpsgrupper for kvinder, hvor alle opsparer 20 rupees om måneden. Pengene deponeres i en fælles bankkonto, der bruges til at starte hjemmebaserede aktiviteter. Alle gravide kvinder tager til sundhedscentre, og mødre lærer om deres børns vaccinationsprogram.

Undervisningen har vist sig at være en stor succes med 108 børn indskrevet i en landsby, der har mindre end 1.000 indbyggere. Holdningen til uddannelse er blevet fuldstændig forvandlet med Chotis indsats. ”I første omgang var Musahar-landsbyboere direkte fjendtlige. De plejede at drikke, spille og skælde mig ud. Min familie var også skeptisk. Men da de begyndte at se de positive ændringer, som vores arbejde medførte, blev situationen en anden,” fortæller Choti.

På sit undervisningscenter begyndte Choti at tilbyde basale lektioner i hygiejne og renlighed. I første omgang var børnene tilbageholdende med at vaske sig og tog sædvanligvis kun bad én gang hveranden uge. ”Jeg havde en kamp med at få dem til at blive i klasserne. Nogle af dem kom til klassen i beruset tilstand! Men med tiden blev deres holdning ændret. Jeg lærte dem konsekvenserne af at være respektløse over for ældre, af ikke at blive uddannet og af at være afhængig af alkohol. Gradvist begyndte børnene, som plejede at tale grimt, at bruge respektfulde hilsener og tog studier og personlig hygiejne alvorligt. Jeg er sikker på, at mange af dem vil fortsætte på universitetet.”

At gå på universitetet var en drøm, som Choti desværre ikke selv kunne fuldføre. ”Jeg har to søstre og en bror. Jeg er også nødt til at hjælpe med at tage mig af min mor. Selvom jeg var blevet optaget på et universitet, kunne jeg ikke følge mine studier på grund af økonomiske udfordringer. Det var på det tidspunkt, jeg blev introduceret til Mata Amritanandamayi Math landsby-programmet, der kom til min landsby. Det var en god mulighed for mig til at påtage mig et ansvar, få erfaring og hjælpe folk i min egen landsby. Nu føler jeg, at hvad jeg gør her, er det vigtigste i mit liv.”

Efter at se de ødelæggende virkninger af kastesystemet på nært hold i sin egen landsby, mener Choti, at løsningen er at styrke det universelle broderskab i menneskeheden. ”Der bør ikke være nogen forskelsbehandling på grund af kaste eller religion eller andre kriterier baseret på, hvor man er født. For at fjerne social uretfærdighed må de unge fungere som forandringsagenter til positiv indflydelse, ikke kun til samfundet omkring dem, men over hele landet.”

Chotis arbejde er en del af en større indsats for at hjælpe Bihar-landsbyerne Ratanpur og Hadiabad, samt 101 andre landsbyer over hele Indien, med at blive selvhjulpne og bæredygtige. I Ratanpur og Hadiabad begyndte vi at tilbyde undervisning i 2014, hvor de studerende også deltager i regelmæssige yoga- og meditations-sessioner. Der ydes gratis sundhedspleje i disse landsbyer, og en Amrita SeRVe-uddannet sundhedsarbejder sikrer, at alle gravide kvinder får den nødvendige pleje før fødslen, samt at alle nyfødte børn bliver vaccineret. Vi har installeret håndpumper i landsbyerne for at give adgang til rent drikkevand og hjulpet kvinderne med at konstruere toiletter. Derfor er de to landsbyer Ratanpur og Hadiabad nu blevet verificerede og erklæret som ‘fri for åben besørgelse’ af regeringens Swacch Bharat Abhiyan-program. Hadiabad blev den første landsby i hele Bhojpur-distriktet, der fik denne status.

WWSF-prisen for kvinders kreativitet i landsbyer

Priserne på de 1000 dollar er blevet uddelt siden 1994 af WWSF Women World Summit Foundation og ærer kvinder og kvindegrupper over hele verden, som udviser enestående kreativitet, mod og engagement til forbedring af livskvaliteten i landdistrikter. Der er indtil videre uddelt 432 priser. WWSF er en international non-profit humanitær NGO, der støtter gennemførelsen af kvinders og børns rettigheder efter FNs udviklingsdagsorden. WWSF har siden 1995 haft FNs særlige rådgivende status ved ECOSOC.

Prisen har til formål at skabe international opmærksomhed på de nomineredes bidrag til bæredygtig udvikling, fødevaresikkerhed og fred, hvilket medfører anerkendelse og støtte til deres initiativer og projekter. Kvinder i landdistrikter har stadig ikke fuld adgang til nødvendige værktøjer til udvikling, såsom uddannelse, lån, jordrettigheder og deltagelse i beslutningsprocesser. Ved at fremhæve og tildele priser til kreative udviklingsledere og deres arbejde, styrker WWSF kvinder i landområder. Dette støtter deres bidrag til at afslutte fattigdom i landdistrikterne, forbedre ligestillingen mellem kønnene, og fremmer kvinders rettigheder, innovationer og erfaringer med at forbedre kvaliteten af landsbyboernes liv.

Originalartikel om tildelingen af prisen hos WWSF: www.womensection.woman.ch