En nødvendig lære fra Indiens landsbyboere

Indien, marts 2018.
43 socialfaglige kandidatstuderende fra Amrita Vishwa Vidyapeetham-universitet besluttede sig for at tilbringe en måned i 14 forskellige landsbyer fordelt over hele landet. Målet med feltarbejdet var rent praktisk at lære om livet som beboer i Indiens landområder, som huser 80% af Indiens 270.000.000 fattige mennesker.
”Alt i alt har denne udstationering været en periode med stor faglig og personlig vækst,” udtaler den andetårsstuderende Nabeela. ”Min tillid er steget gennem mit feltarbejde, og jeg fik gode muligheder for at træde udenfor min tryghedszone og få mod på at prøve nye ting.”
Amma opmuntrer altid Amrita-studerende til at tilbringe tid i Indiens landområder. Hun siger, at dette hjælper dem til at forstå de lokale behov og blive mere følsomme over for kulturelle forskelle. Desuden opstår der en empatisk kontakt af medfølelse, som verden desperat har brug for.
Nabeela konkluderede: ”Jeg føler mig virkelig privilegeret over at have fået denne mulighed for at være en del af noget stort.”
Eftersom Amrita-universitet fik UNESCO-professoratet i ligestilling og styrkelse af kvinders position, kunne de socialarbejds-studerende benytte lejligheden til at bruge deres faglige viden i det virkelige liv. De deltog i udviklingsopgaver med fokus på sundhed, sanitet, juridisk bevidsthed og livsfærdigheder.
”Landsbylivet er meget rustikt og kan være udfordrende på mange måder,” fortæller lektor Vivek Subromaniam fra Amrita-universitetet. ”Disse studerende er vant til en moderne livsstil, og det kræver tilpasning og stærk vilje at tilbringe længere tid i landsbyer. På trods af det deltog vores studerende fuldt ud og nød entusiastisk hvert minut.”
Det første skridt i projektet blev taget i september 2017, hvor de studerende deltog i oprydnings-kampagner i otte landsbyer både i Syd- og Nordindien. Som en del af dette projekt havde de bistået kvinder i landdistrikterne med at bygge toiletter. Dette konstruktionsarbejde gav de lokale kvinder en alternativ indkomst, styrkede deres selvtillid og informerede dem samtidigt om behovet for sanitet.
Indien har over 525 millioner mennesker, der ikke altid bruger toiletter. Denne praksis hænger sammen med høj børnedødelighed, dårlig ernæring, fattigdom og store forskelle mellem rige og fattige.
De studerende hjalp landsbyerne ved at organisere stævner for at lære beboerne om nødvendigheden af at bruge toiletter, arrangere møder for at holde kontakt med statslige og eksterne bureauer og gennemføre en type oprydnings-kampagner, som er beskrevet af Swacchh Bharat Abhiyan Initiativet for et rent Indien).
En anden del af de studerendes arbejde var at gennemføre interviews med landsbyboere som en del af Women Vulnerability Mapping (Registrering af kvinders sårbarheder) projektet på Amrita Center for ligestilling og kvinders position. De lavede også risikovurderinger sammen med lokale organisatorer, medlemmer af selvhjælpsgrupper, sundhedspersonale og andre aktivister.
Dernæst tilbragte de studerende omkring 20 dage i en anden af de 8 indiske landsbyer. Dette foregik i marts 2018, hvor de fik arrangeret møder med distrikts-embedsmænd for at give beboere større tilgængelighed til juridisk hjælp. De arrangerede desuden kurser for beboerne med oplysninger om livsvigtige behov. Dette omfattede muligheden for at børn kunne deltage i undervisningslejre om sundhedsbevidsthed og at voksne, især kvinder, kunne få seriøse diskussioner om alkoholisme og vold i hjemmet.
Undervisning i sundhedsbevidsthed om vand var ligeledes afgørende, både information om drikkevand og ordentlig vandopbevaring. Det større mål var at danne små fokusgrupper, som kunne oplyse deres egen landsby om nødvendighedent af at overvåge vandets kvalitet.
Som konsekvens af dette fik de studerende dannet dybe og varige forbindelser med landsbyboerne, som gav dem essentielle lærerige oplevelser.
Ph.d.-forsker Reshma Ramesh, der tjente som de studerendes supervisor i Madhya Pradesh, kommenterede: ”Feltuddannelse er den vigtigste komponent i det socialfaglige arbejde. Ammas programmer i forbindelse med indiske landsbyer tilbyder enestående muligheder for at knytte spirituelle og akademiske lektioner sammen. Sådanne erfaringer findes ikke andre steder - selv på verdens bedste universiteter”