Unge i Europa forsker i lykke

Herrenberg i Tyskland, den 14.-22. juli 2018.
Hvad er det, der udgør sand lykke? Hvordan finder man den? Hvordan kan vore dages generation af unge skabe sig en lykkelig tilværelse, så de kan sikre en bedre fremtid for vores verden?
Deltagerne i AYUDH Europas 14. årlige topmøde undersøgte disse spørgsmål under kulminationen af de ni dage, de var sammen på MA Center Germany. AYUDH er ungdomsforeningen af Embracing the World. Formålet med seminaret om videnskaben bag lykke var at undersøge tilgange for både den indre ro i os selv og den ydre ro for fred i samfundet.
Swami Amritaswarupananda Puri deltog i arrangementet. Han er næstformand for Mata Amritanandamayi Math og Amma's senior discipel. Fra et fascinerende perspektiv, foreslog han sørgmodighed som en del af tilgangen.
"Der er en fælles misforståelse om, at sorg er en dårlig ting, og at det er en forbandelse, men det er slet ikke dårligt, hvis du kan bruge det korrekt, for da det har en enorm energi," sagde han.
"Amma siger; Skam dig ikke over din sorg, for alle de vise, som har dedikeret deres liv til Gud, har på et tidspunkt følt stor sorg, men har istedet transformeret det til ren hengivenhed. Lad dit hjerte føle sorg. Du kan forestille dig, at du bortviser al din sorg fra dit bevidste sind. Skrig, råb og græd, og du vil føle dig vældig lettet og frigjort. "
Oplægget om videnskaben bag lykke sammenholdt ungdommens perspektiver med ekspertudtalelser om unges lykke, mentale sundhed og følelsesmæssige modenhed.
Tanker fra seniorpanelet:

Jeg tror, at hver eneste dag rummer en lektie. Vi bliver fortalt at lykke kan erhverves og købes, men jeg tror, vi er nødt til at manifestere lykken inden i os selv.
- Emma Kenny (UK) er en psykolog, foredragsholder, forfatter og ekspertkommentator i både offentlige medier og pressen.

Lykke er en kombination af tilfredshed, modstandsdygtighed og forståelse for, at alt er cyklisk og foranderligt. Og en god kop kaffe!
- Simon Kuany (South Sudan/India) er specialist hos UNESCO MGIEP for forebyggelse af voldelig ekstremisme gennem uddannelse. Som global nomade fra Sydsudan afsluttede han sin videregående uddannelse som flygtning i Kenya. (MGIEP står for Mahatma Gandhi Institute of Education for Peace and Sustainable Development, altså et institut for fred og bæredygtighed.)

Lykke er ikke i stræben efter perfektion, det er accept.
- Lucia Rijker (Holland) er tidligere ubesejret verdensmester i boksning og kickboksning, der blev kendt som "Verdens farligste kvinde". Hun er også buddhist og praktiserer meditation og chanting. Efter hun forlod professionel sport, har hun dedikeret sin tid til at motivere folk til at udforske deres sande selv.


Selvom der måske er individuelle tilgange til hvordan man søger lykke, var alle paneldeltagere enige om, at fundamentet for varig fred og lykke består af værdibaseret uddannelse, viljen til at give, samt styrkelse af den yngre generation ved hjælp af mindfulness og følelsesmæssig modstandsdygtighed.
Samlet set kom de frem til den konklusion, at lykke er noget, der skal skabes indefra, og ikke udelukkende kan opnås ved ydre begejstring.
Nath Hirsch er formand for AYUDH Europe. Han forklarer, at de vil finde praktiske måder at anvende ideerne fra diskussionen til AYUDH’s frivillige projekter til gavn for samfundet som helhed.
Han konkluderede; "AYUDH er dedikeret til at transformere disse ideer til praktisk handling ved fortsat at give unge mulighed for at udvikle sig personligt, ved at deltage i velgørende projekter. Dette vil fremme et fællesskab af ligesindede unge, der alle stræber efter at gøre en forskel."


Tanker fra ungdomspanelet:

Jeg kan godt lide at tænke på lykke som et pendul. Det kan svinge fra side til side, fra lykke til sorg, men når pendulet kommer i ro, er der stor stabilitet og tilfredshed.
- S- Simone McLaughlin (Donegal, Irland) er folkeskolelærer. Efter at have set mange psykiske problemer og angst hos de unge børn hun underviste, indledte hun et program for social velfærd i hendes skole, med fokus på positiv mental sundhed.

Jeg tror, at lykke er en virkelig kompleks følelse, som kan skabes og tage form fra forskellige kilder, men i sidste ende er det en oplevelse af kærlighed.
- Robert Westmore (Milano, Italien) er med i AYUDH Europe, hvor han koordinerer alle træplantnings-aktiviteter, og er projektleder for de nationale ungdomsledere.

SHemmeligheden bag lykke for mig er at kunne acceptere op- og nedture. Det er noget større som ligger hinsides den kortvarige lykke, vi oplever fra materielle ting.
- Aiknaath Jain (Nottingham, England) er på fjerde studieår på medicinstudiet ved Leeds Universitet og har interesse i studerendes mentale velfærd.

Min største lykke er at have Amma i mit liv og vide, at jeg aldrig vil være alene om at imødegå, hvad end der kommer på min vej.
- Gabrielle Auban (Toulouse, Frankrig) er projektleder i kommunikation hos et konsulentfirma. Som ung professionel står hun ofte over for lange arbejdsdage, stort ansvar og stressende deadlines, og er derfor nødt til at være positiv og selvmotiveret.


Mere end 250 unge fra 23 nationaliteter samledes for at deltage i topmødet i AYUDH Europe. For første gang deltog også unge fra Kina og Pakistan.
De forskellige elementer i arrangementet -taler, interaktive paneldiskussioner, selvstyrede arbejdsgrupper, kreative workshops og udvekslingsgrupper - var alle rettet mod at udforske temaet sand fred. Det var opdelt i tre del-kategorier: Fred med miljøet, fred med andre og fred med dig selv.
Måske fandtes det bedste tiltag for at løse verdens lidelser i Swami Amritaswarupanandas tale, hvor han sagde: “Først brug tid på at kigge indad i dig selv og oplev hvem du virkelig er. Den bedste løsning er at forstå dig selv, at vide hvem du er.”
“Det er den mest effektive måde at finde fred indeni. Forstå dine begrænsninger og dine svagheder. Acceptér og indrøm dem overfor din egen samvittighed. Erkend din største fjende, som kan være vrede eller jalousi - og arbejd så med denne følelse. Hvis det lykkes dig at takle dén, er det ligesom at takle dem alle. Alle andre fjender vil da naturligt forsvinde bort. Fokusér blot på én."