Valaramkunnu – en succesfuld historie

Kerala i Indien, august 2016.

Den lidet kendte landsby Valaramkunnu i Kerala huser 75 familier. I årtier har landsbyens 300 indbyggere levet uden elektricitet, måttet gå langt efter vand og ikke haft adgang til medicin. Endnu værre var det, at de fleste af landsbyens mænd var alkoholikere. Derfor måtte mange af landsbyens kvinder håndtere alle dagligdagens vanskelige opgaver uden hjælp fra deres ægtefæller.

Tingene begyndte først at ændre sig, da vore frivillige besluttede at adoptere landsbyen under Amrita- Universitetets ambitiøse projekt med at skabe selvhjulpne landsbyer. I første omgang fik vi etableret seks klynger af solpaneler, så 60 familier hermed kunne få lys fra tre elpærer i hvert af deres huse.

Dernæst fokuserede vi på landsbyens vandforsyning. Vore frivillige gravede brønde og trak rørledninger for at kunne transportere drikkevand fra nærliggende vandløb. Lederen af projektet, Akshayamrita Swami, fortæller: "Indtil nu plejede kvinderne og børnene at gå mange kilometer for at hente vand fra åen. Efter at vi fik lagt rørledninger, kunne de få drikkevand direkte i deres hjem. Mange åndede lettet op, da denne byrde blev løftet fra dem."

De frivillige byggede fire nye toiletter, som blev gjort offentligt tilgængelige. Dette vil imødekomme det store problem med afføring rundt omkring i landsbyen.

Uddannelse blev et centralt fokus. De fleste mennesker i Valaramkunnu er analfabeter på trods af, at der ligger to offentlige skoler i nabolaget. Landsbybørn bliver typisk sendt til skolerne i en tidlig alder, men dropper ud efter et par år for at hjælpe deres forældre med arbejde i huset. For at sikre at alle børn i landsbyen kan blive ved med at gå i skole, holder de frivillige øje med dem og sørger for basale nødvendigheder som mad, bøger og tøj. Derudover får de tilbudt ekstra klasser, som 30 børn jævnligt deltager i. Nitten af disse deltagere modtager desuden et stipendium.

For nylig besøgte studerende og lærere fra Amrita-Universitetet landsbyen i to uger. De holdt foredrag og opførte små teaterstykker på skoler og lokale hjem for at undervise om alkoholmisbrug. En landsbybo fortalte: "Mændene går ned til dalene for at udføre lønarbejde. I slutningen af dagens arbejde bruger de alle deres penge til at købe alkohol og tobaksvarer og vender så tomhændede hjem."

Kvinderne, børnene og de ​​ældste overlever på ris fra regeringens rationerings-butikker, så de er kronisk underernærede. For dem er en dag med tre firkantede måltider næsten utænkelig. Nogle gange må kvinderne og børnene tage småjobs bare for at kunne få deres næste måltid. Vi etablerede derfor skrædderkurser, så kvinderne får mulighed for en mere indbringende og stabil indtægt.

Udover alt dette gennemfører vi medicinske lejre hver anden uge. Dr. Sanjeev Vasudev og Dr. Ajitha fra Amrita-Hospitalet udfører lægelige undersøgelser af de lokale landsbyboere og lejlighedsvis hjælper studerende fra Amrita-Universitetet til. Takket være vores frivilliges involvering i dette initiativ er livskvaliteten i landsbyen Valaramkunnu forbedret.