Visionen for “Ammas Vej”: Et interview med dokumentaristen Anna Agnelli

Anna Agnelli ser ud over det store hav og den uendelige himmel på stranden i Amritapuri og reflekterer over sit første møde med Amma. Den italienske dokumentarist har været på den spirituelle vej fra en meget ung alder. Hun blev nysgerrig på meningen med livet, da hun stadig kun var barn. Men da hun var 18 år gammel og hendes bror døde af kræft, kom hendes søgen i fokus.

I årenes løb fortalte mange andre spirituelt søgende i meditationsgrupper og kurser i religionskundskab hende om Amma, og hun fandt det interessant, men følte sig ikke kaldet til at møde Amma personligt. Det var først da hun var i London i 2014, hvor hun så en plakat om Ammas program dér.

"Jeg kan ikke fortælle dig hvorfor. Jeg så den, og jeg tænkte: 'Jeg bør tage af sted'. Jeg forsøgte at overbevise nogle venner om at tage med, men det endte med, at jeg tog af sted alene," husker Agnelli. "I det øjeblik jeg kom hen til hende til darshan, begyndte jeg bare at græde. Mange tårer og ingen ord. Hun var straks åben over for mig, og jeg blev så rørt. Det var overvældende."

Agnelli vendte tilbage til næste dags program, og den næste, og så Devi Bhava. Hun fandt ud af, at Amma's næste turné-ophold var i Milano, så hun bookede straks flyet. Efter blot et par uger kom hun til Amritapuri for at være sammen med Amma dér. Det var første gang, hun var i Indien.

"Jeg talte med så mange mennesker og hørte alle deres historier. Hver dag blev jeg mere og mere fascineret af deres oplevelser omkring Amma. Jeg var så følelsesladet," fortæller Agnelli.

Det, der rørte hende mest, var at lære om den store rækkevidde af Ammas velgørenhedsprojekter, især hvordan de er indlejret i konceptet om uselvisk tjeneste.

"Det var menneskene. Alle de mennesker, der utrætteligt arbejder omkring hende. Kærligheden og følelserne i deres øjne - jeg fik gåsehud. Jeg kunne se, hvordan hun åbnede deres hjerter, og hvad det betød for verden," siger Agnelli.

"Og det var der, det gik op for mig, at jeg var nødt til at dele deres historier. Så aftenen før jeg tog af sted, spurgte jeg Amma direkte: 'Må jeg ikke nok lave en film? Jeg vil gerne lave en film om disse mennesker, der arbejder omkring dig og giver deres hjerte". Og Amma sagde: 'Ok'."

Agnelli forklarer, at resultatet blev Ammas Vej, en 85-minutters dokumentarfilm, der forsøger at præsentere de "forbløffende humanitære initiativer", som Amma har skabt parallelt med sin darshan. Fra begyndelsen vidste Agnelli, at det var filmens formål.

Den er ikke fokuseret på den spirituelle vejs subtile essens, men snarere en måde at demonstrere, hvordan spiritualitet kan være et effektivt redskab til at nå ud til mennesker i nød gennem hospitaler, mad og vand, husly, skoler, katastrofehjælp - handlinger, der har konkrete resultater.

"Ammas følelser bliver til virkelighed. Den spirituelle del af hendes væsen er indlysende, men mange mennesker forstår det måske ikke. Jeg var nødt til at gøre det til et sprog, som folk kunne forstå og forholde sig til. Det er den humanitære side. Ingen kan benægte det. Man kan se det", forklarer Agnelli.

Hun havde også et andet mål for øje - dokumentaren skal nå ud til folk, der aldrig har hørt om Amma. Den skal skildre dybden af Ammas arbejde på globalt plan.

"Det bedste for mig er de mennesker, som ikke engang ved, at Amma eksisterer - og der er mange i verden - og de kommer til mig og spørger: 'Hvordan er det muligt? Og hvem er den person? Er det en rigtig dokumentarfilm? Er det ikke fiktion?" Og jeg siger: "Nej, det er en dokumentarfilm."

Ammas Vej var Agnelli's første dokumentarfilm i spillefilmslængde, og indtil videre er den blevet vist i Italien, Tyskland, Frankrig og USA. Under hendes seneste besøg blev den også vist i Amritapuri, hvilket var en utrolig oplevelse for hende.

Mange, mange mennesker har takket Agnelli for at have lavet filmen, men for hende kom den bedste feedback via formanden for Amma-Italien. En person ringede til organisationen for at sige: "Okay, jeg har set dokumentaren. Jeg har aldrig mødt Amma før, men jeg vil gerne komme og gøre tjeneste for Amma."

Der er dog ét spørgsmål, som folk vedholdende stiller: "Hvorfor interviewede I ikke Amma?"

"Lige fra begyndelsen har jeg aldrig haft nogen intention om at interviewe Amma," svarer Agnelli. "Du kender Amma, og jeg tror, at folk, der læser dette, sandsynligvis kender Amma. Hvad udtrykker det at se Amma på en skærm? Selvfølgelig taler det smukt. Men hvad giver det egentlig i forhold til, hvem og hvad Amma er? Hvor stor en procentdel af det? Sandsynligvis 10 %?

"At møde Amma er en oplevelse, som man ikke kan beskrive med ord. Det ville være at formindske det evige væsen, hun er. Folk er altid nysgerrige og spørger: 'Hvorfor interviewede du hende ikke?' Fordi man er nødt til at tage hen og møde hende."