Yogaundervisning til indsatte i fængsler over hele Indien

Det kan ske i et splitsekund. Nogle oplever så meget pres, at det skaber en eksplosion af vrede, frustration eller desperation, som de lader gå ud over andre. Kriminelle handlinger indebærer ofte et misbrug af stoffer eller alkohol som en form for eskapisme.

Hvad end grunden er, er der som oftest en sociologisk sammenhæng, hvor menneskene, der begår kriminalitet, særligt drab, har mistet sansen for det sande formål med livet. Deres sindsro er forduftet og de ved ikke, hvordan de skal forbinde sig til det gode i verden.

Når det er sagt, er der stadig indsatte, som når chancen viser sig, føler sig inspireret til at finde psykisk og fysisk healing. I samarbejde med statslige- og de lokale myndigheder, har vi rejst til fængsler over hele Indien for at undervise tusindvis af indsatte i Amrita Yoga og Integrated Amrita Meditation Technique (IAM).

Det største initiativ er i Kerala, hvor instruktører er nået ud til mere end 50 institutioner, inklusiv centrale- fængsler, distrikts-fængsler, såkaldte indiske ‘under’-fængsler og specielle ‘under’-fængsler i hele staten. Undervisningssessioner har også fundet sted i Tamil Nadu, Haryana og Punjab.

Her deler fem af vores lærere deres oplevelser:

Brahmacharini Preethi

På tredjedagen for en session i Kerala, græd en indsat gennem hele timen og så snart sessionen sluttede, kom han og delte sin historie. Han havde begået en stor fejltagelse i livet. Under hans embedsperiode som præsident af et tempel-udvalg, kom medlemmerne op at skændes, og da han forlod mødet var han stadig oprevet.

Da han kom hjem, skældte hans kone ud på ham over en banalitet, og han kunne ikke kontrollere sin vrede. Han greb den nærmeste genstand og slog hende så hårdt, at hun døde af slaget. Han blev dømt og sendt i fængsel, og begge hans børn blev forældreløse.

Denne mand har været i fængsel 13 år, mens hans mor tog sig af børnene. Han er i stand til at arbejde der og tjene omkring 580 kroner om måneden, som han kan sende hjem, men hans mor er syg og sengeliggende. Han ved ikke, om hans børn vil kunne fortsætte deres skolegang. Han bad mig tårevædet om at bede for en tidligere løsladelse, så hans børns fremtid ikke blev ødelagt.

Denne indsatte er blot en ud af mange, jeg har mødt disse steder, hvor mennesker, der har været misbrugt, har været udadreagerende, for nu at være gennemsyret af sorg. Men jeg ser også de positive forandringer, som yoga og meditation skaber for dem.

Årlige rapporter fra fængslerne konkluderer at næsten et år efter at de er begyndt deres yoga praksis, har de regelmæssige praktiserende fået dæmpet deres diabetes, lavere blodtryk, kolesterol og depression. De indsattes livsstil og tilgang til livet har forandret sig, fordi de har fundet en måde at lindre deres smerte og anger på, så den ikke er indelukket i deres hjerter.

Brahmacharini Swapna

Tre af os kvinder tog til et under-fængsel for mænd i Ernakulam- distriktet i Kerala. Vagten advarede os og sagde: “ Menneskene her er ikke jeres normale indsatte, men de værst tænkelige kriminelle i staten. I bliver nødt til at være forsigtige. Det er op til jer at afgøre, om I vil undervise eller ej”.

Hvortil vi svarede: ”Det er en regeringsbeslutning, så vi vil helt sikkert undervise.”

Vagten gik rundt til hver enkelt celle og fortalte de indsatte, at det kun var dem, som var interesserede i yoga , der skulle komme ud og deltage. Til vores overraskelse kom ingen og deltog. Vagten besluttede sig for at kalde i mere bestemte vendinger og omkring 30 indsatte kom ud, selvom de var meget vrede over at være tvunget til at deltage.

Men i stedet for at være bange, var jeg fuldstændig forvandlet. Jeg kiggede dem lige ind i øjnene og talte kærligt til dem. Indledningsvist var de ikke indstillet på at samarbejde, men efter et stykke tid, blev alle stille og begyndte at lytte godt efter.

Jeg kunne mærke forskellen i deres ansigtsudtryk og begyndte med yoga asanas, efterfulgt af meditation. I slutningen af timen, så jeg, at de var gået fra at være vrede til at have et udtryk af taknemmelighed i deres øjne. De fortalte mig, at de følte sig fredfyldte og at nogle af deres byrder var lettet fra deres hjerter.

Ved en anden lejlighed, påpegede en indsat: “Jeg har været på alle religiøse centre i Indien, men ingen Gud har hørt mine bønner. Jeg følte aldrig fred nogle af de steder. I løbet af denne klasse har jeg mærket en fred og glæde, som jeg aldrig har oplevet før.”

Dette har mange af de indsatte udtrykt. Vi ved alle, at de indsatte i fængsler er dem, der lider allermest i livet. Hvis vi kan give dem fred i sindet - blot for et øjeblik - er det også med til at give os lykke og oplyse vores spirituelle vej.

Brahmacharini Smiji

En dag kaldte Amma mig til sig på scenen, hvor hun gav Darshan. Mit hjerte slog hurtigt, da jeg nærmede mig hende, men da jeg hørte hendes ord, stoppede det helt:

“Nogle af jer skal tage ud og undervise i yoga i fængsler. Der er mange meget triste indsatte der. I må tage derud og tale med fred og trøst til dem”, lød hendes instruktion.

I mange af Keralas fængsler for mænd, har kvinder aldrig været indenfor murene, i de indre rum og korridorer, så Ammas opgave var en overraskelse for mig som kvindelig yogalærer. Nogle af de dømte har begået ekstremt afskyelige og grusomme handlinger.

Første gang vi ankom til et fængsel, virkede selv politiet bange for vores sikkerhed, da de tillod de indsatte at komme ind i træningshallen. Men jeg mærkede ingen frygt. Jeg har altid følt Ammas stærke nærvær med mig.

Under feedback sessionen i Kerala, delte en ung indsat: “ Jeg er meget aktiv i politik, og faktisk arbejder jeg for mit parti. Når jeg plejede at høre om Ashrammen og Amma, plejede jeg at tænke om begge på en meget nedsættende måde”.

“Men nu forstår jeg, at det ikke er sådan, fordi indtil vi landede i fængsel, var der mange mennesker, som støttede vores destruktive og voldelige handlinger. Der var mange venner som oprigtigt syntes at elske os”.

“Men da vi kom i fængsel, har de aldrig bare en enkelt gang været forbi. Men Amma, som aldrig nogensinde har mødt os, tænkte på os med venlighed og har holdt disse klasser for vores skyld. Jeg vil gerne give Amma en stor tak”.

“Vær sød at være forsigtig med denne indsatte. Hun er meget berygtet, og jeg er bange for, at hun forvolder problemer i timen,” sagde han og efterlod os med kun en kvindelig vagt til opsyn inde i hallen.

De indsatte var i alle aldersgrupper og spredt ud i rummet. Nogle var forvirrede, nogle var travlt optagede af at snakke og atter andre var ikke rigtigt interesserede. Uden at tale meget, satte vi en video af Amma på, hvor hun giver Darshan.

Langsomt, langsomt var de indsatte draget af at se filmen - ligesom magneter. De begyndte at prøve at finde de bedste pladser for at kunne se skærmen. Nogle af dem havde deres babyer i skødet, nogle begyndte at skjule deres tårer bag deres sjaler. Andre begyndte at smile.

Vi begyndte timen, men da vi instruerede kvinderne i at lægge sig ned, blev én ved med at sidde op. Vi spurgte hende, hvad der var galt, og hun svarede: “Jeg er allergisk overfor støv. Jeg kan ikke ligge på jorden.”

Vi var lidt overraskede, men da timen var slut, kom den samme kvinde til os med et smil og sagde: “Jeg vil virkelig gerne møde Ammaji og fortsætte med at praktisere denne meditation.”

Hun gik ned til bordet, hvor vi havde nogle af Ammas bøger til distribution og hun tog gladeligt Ammas biografi med, sammen med nogle andre titler, mens hun sagde: “Jeg vil helt sikkert læse disse bøger.”

Imens vi stadig talte med hende, kom fængselsbetjenten tilbage og råbte til kvinden: “Gå tilbage og sæt dig på din plads.”

Han tog os ud af hallen og forklarede, at kvinden var hende, han havde advaret os om. På en enkelt nat havde hun begået syv koldblodige mord i sin familie. Det inkluderede hendes forældre, hendes søskende og en tre måneder gammel baby.”

Hun havde været en veluddannet kvinde, og plottet var udført i ledtog med hendes kæreste for økonomisk vindings skyld, da hun blot var i tyverne. Hun var idømt dødsstraf, men det blev senere ændret til en livslang fængselsdom.

Fængselsbetjenten sagde: “Stoffer og alkohol er ved at blive almindeligt blandt folk. Stoffer bliver givet til unge for at få dem til at begå forbrydelser. Men den næste dag, kan de ikke engang huske, om de har gjort noget galt.”

Narinder

Jeg blev sendt ud for at undervise i meditation på Ludhiana Central Fængsel. Det er et af de største fængsler i Punjab, spredt ud over mere end 100 hektarer med tusindvis af indsatte.

Vi går igennem flere store døre med enorme låse, for at komme ind i lokalerne. En af vagterne, som havde en stor stav i hånden, ledsagede os. Tusindvis af indsatte gik frit omkring indenfor og kiggede på os, mens vi gik.

Vi kunne høre høje skrig og så støv flyve gennem luften fra en nærliggende celle, som havde høje mure på alle fire sider. Vagten fortalte os, at denne celle særligt var for hårde militante og pushere. De sloges indenfor og var aldrig lukket ud i det åbne.

Vi gik ind i undervisnings-hallen. Hundredvis af indsatte, særligt de unge, sad allerede på deres pladser med vagterne stående på alle sider af sikkerhedshensyn. De begyndte at kigge på os på en reserveret måde, som om de undrede sig over, hvad der skulle ske og hvem disse mennesker var?

Vi åbnede vores præsentation og alles øjne gik direkte op til Ammas foto. Efter den første yogastilling ændrede hele stemningen sig. Man kunne have hørt en knappenål falde til jorden, så stille var der.

Som afslutning på timen, sluttede meditationen med bønner for verdensfred og alle indsatte sad med lukkede øjne og foldede hænder, mens de chantede fra bunden af deres hjerter. Da vi viste Ammas film, begyndte vi at høre gråd. Hjerterne åbnede sig. Mange forsøgte at skjule deres tårer.

Den hovedansvarlige fængselschef var overrasket over de indsattes reaktioner. Det var som havde de modtaget Ammas Darshan - hendes kærlige omfavnelse, hendes varme, hendes kærlighed. Det var ligesom om tiden var stoppet og ingen af dem ville forlade hallen. Da vi pakkede vores ting og gik, blev de ved med at kigge efter os så langt som de kunne.

Det var ligesom Amma sagde: “Selv den værste kriminelle har et blødt hjerte. Sand kærlighed er den bedste medicin for den moderne verden. Kærlighed kan hele sårede hjerter. Kærlighed er svaret og kærlighed er vejen.”