Deborah Simhon
Mario Alberto Martinez Mayo
Grundlæggere af
La Cocina de Amma (Ammas køkken), Mexico

Min mand og jeg var blevet dybt bevægede over vores møde med Amma. Mere end det. Vi følte en transformation finde sted i os selv. Det var det sidste, vi havde forventet, men vi følte, at et dybt ønske om at tjene andre, vågnede i os, et ønske om at gøre noget konkret til fordel for andre. Selvom vi så lidelse alle steder, og det syntes vanskeligt at gøre en forskel, vidste vi, at vi var nødt til at prøve at gøre, hvad vi kunne for at hjælpe.

Sammen med en kreds af venner, som ligeledes blev inspireret af Amma, begyndte vi at brainstorme om ting, vi kunne gøre. I første omgang begyndte vi at donere goder til samfund i nød. Da Ammas discipel, Br. Dayamrita, besøgte vores center i Cancun, foreslog han, at vi tilsluttede os Embracing the Worlds internationale projekt: at bespise de hjemløse og sultne, som regel under navnet Moders Køkken. For os var det La Cocina de Amma.

Det appellerede straks til os, at dette var en enkel, effektiv måde at hjælpe de nødlidende og samtidig have personlig kontakt med dem. Med vores baggrund som arkitekter, startede vi med at designe og konstruere et køkken med kapacitet til at modtage donationer af goder og fødevarer og med plads til alle de frivillige, der en gang om måneden skulle hjælpe alle de steder, der havde behov.

Under denne proces var vi i tvivl om, hvordan man bedst strukturerede projektet, og selv om alle kunne lide ideen, forekom det ikke indlysende, hvordan vi kunne sætte det i gang og finde et passende sted at servere maden. Efter næsten et år, hvor vi var på nippet til at give op, mødte vi en kvinde, som koordinerede et lignende projekt i Monterrey, Mexico. Hun hjalp os med at forstå, at formålet ikke kun var et spørgsmål om at servere mad, men at forberede lækker vegetarisk mad med kærlighed og hengivenhed på en sådan måde, at de, der ville modtage den, ville mærke virkningen i deres hjerter; tilberedelse af et ægte sjælsplejende måltid. Ved at høre hendes perspektiv følte vi, at der ikke kunne være nogen bedre måde for os at omsætte Ammas lære til handling.

Ved vores første event tilberedte vi måltider til omkring 80 mennesker, der levede i et meget fattigt samfund. En af de kvinder, som kom for at få et måltid, hed Emma. Vi havde mulighed for at tilbringe nogen tid med hende og andre, der kom, for at finde ud af, hvad de ellers manglede i form af sundhedspleje, uddannelse og bolig. Efterhånden begyndte de at åbne op, og Emma delte sin personlige historie med os. Hun havde overlevet et voldeligt forhold med en alkoholiseret mand. I sit forsøg på at komme ud af situationen, mødte hun en person, der havde hjulpet hende til at bevæge sig fremad og gøre sig stærkere som menneske og kvinde. Hun begyndte senere sin egen form for socialhjælp i hendes samfund med det formål at hjælpe andre på samme måde, som nogen havde hjulpet hende. Hun grundlagde en forening til at støtte andre familier i nød. Hun fortalte os, at hun var meget glad for, at vi valgte at komme og hjælpe dem. De fik meget lidt hjælp fra andre organisationer. Vi blev mere end noget andet rørt over at se, hvordan denne kvinde, på trods af sine omgivelser og manglende ressourcer, stadig var i stand til at gøre så meget for andre.

Dette gav os mulighed for at erkende, at de mennesker, vi betjente, faktisk gav os noget meget mere værdifuldt end det, vi havde givet dem. De gav os gaven af medfølelse og ydmyghed, der kommer sammen med tjeneste og opofrelse, og de illustrerede for os på en meget reel måde, hvordan en lille indsats kan have en stor indvirkning.

Selvom vi føler, vi kun lige er begyndt Ammas køkken her i Mexico, håber vi, at det vil fortsætte med at vokse med hvert måltid, vi serverer, og at flere og flere mennesker vil slutte sig til os, motiveret af at give noget af sig selv til gavn for et større gode.