Synsevnen Gendannes i Kenya: Kirurgisk Hjælp Fortsætter

Kisii i Kenya, december 2015
Vedvarende fattigdom og manglende adgang til lægehjælp gør at man kæmper med udbredt blindhed og synshandicap i Kenya. Siden 2011 har vore frivillige fra Spanien i samarbejde med "Syn uden Grænser" oprettet gratis medicinske lejre i flere steder rundt omkring i Kenya. I lejrene udfører de øjenoperationer og udsteder recepter til medicin og briller. For nylig afholdt otte af vores frivillige det femte forebyggelse projekt mod blindhed i den lille by Kisii i Kenya 300 kilometer fra Nairobi.
For at forberede ankomsten af vores team, der bestod af to læger, to sygeplejersker og tre optometrister, havde de lokale læger screenet og identificeret alvorlige tilfælde der krævede operation. Disse lokale læger tilså mere end 4.000 mennesker, screenede dem for grå stær og en række andre lidelser. Da vores hold ankom var de derfor i stand til at udføre 208 operationer i løbet af ugen 5-11 december.
Fattigdom er et presserende problem for mange, der deltager i vores lejre. En af vores optometrister spurgte nogle af patienterne, hvorfor de ikke var kommet til hospitalet under tidligere besøg, da behandlingen er helt gratis. Svaret var at de havde været ude af stand til at betale den ene dollar som en busbillet dertil ville koste. Optometristen blev lamslået. Mange der led af helbredelig blindhed kunne genvinde deres syn, hvis de blot havde en enkelt dollar at kunne komme på hospitalet med.
I løbet af de seneste fire år har denne gruppe af engagerede frivillige udført 890 operationer og mødtes med utallige andre patienter, givet lægelig rådgivning, recepter og medicin. I et nyligt udgivet medicinsk tidsskrift, forklarede de frivillige Isabel Signes-Soler, David Piñero og Jaime Javaloy, at de fleste af deres operationer gik ud på at fjerne grå stær, selv om andre øjenproblemer også blev behandlet, deriblandt Pterigium, Pseudophakia og Konjunktival Melanom. Derudover har de fremhævet farerne ved ukorrigerede brydningsfejl, som er den anden hyppigste årsag til blindhed i verden, men som let behandles med et par briller. Derfor har vores optometrister været omhyggelige med at undersøge og screene patienter for denne brydningsfejl, og sørge for briller hvor det var nødvendigt.
Lægernes detaljerede og omfattende undersøgelser af synshandicappede mennesker i Kenya havde også nogle glædelige resultater; der påvistes en mindskning af grå stær i landdistrikterne, som lægerne mener er et resultat af de hyppige medicinske lejre. Optometristen Isabel påbegyndte hjælpetjenesten tilbage i 2011. Hun forklarer at der var meget få mennesker der ledsagede hende under hendes tidlige indsats for at lindre blindhed i regionen. Men over tid har flere og flere mennesker ønsket at blive involveret og bidrage. Efterhånden som flere mennesker bliver inspireret til at bidrage med deres færdigheder og tjenester, håber hun at de medicinske lejre vil vokse og fortsætte.
Lokale læger, offentlige institutioner og andre organisationer har givet megen støtte til det igangværende projekt. Vore frivillige forklarer at det har været en smuk oplevelse, " et samarbejde mellem forskellige erhverv, kulturer og personligheder, alle med det fælles mål om at give synet tilbage til de fattige." Med en medfølende, forstående og åben holdning håber vore dedikerede frivillige at kunne fortsætte dette arbejde på tværs af Kenya, og yde omsorg til de mennesker, der har størst behov.
Relaterede artikler:
AYUDHs Hvide stokke projekt fordeler hvide stokke til skoleelever i Kenya
320 gratis øjenoperationer udførtes i Kenya af vores frivillige medicinske team i 2014
Virkelige livshistorier: Dr. Isabel Signes Soler