I Indiens landdistrikter spiller mænd en altafgørende, men ofte overset rolle i kvinders selvbestemmelsesproces . Et forskerteam fra Amrita Universitet konkluderer, at mænd bliver nødt til at blive inddraget som et vigtigt element for kvinders selvbestemmelsesret i fremtiden. Derfor udviklede forskerne en mere nøjagtig ‘selvbestemmelses’-model, for at vise betydningen af det sociale pres i familien og den mandlige støtte.
Ligesom i resten af verden fortsætter COVID-19-pandemien med at forårsage, at mange millioner mennesker står uden arbejde over hele USA. Medlemmer fra AYUDH-Chicago besluttede, at de i stedet for blot at tale om det ville gøre noget for at hjælpe dem, der lider. På blot tre uger leverede de mad, tøj, legetøj og andre fornødenheder to forskellige steder i Chicago.
VIDEO: En australsk Ældre leder kærlighedsfyldt genplantningen af træer og buske i områder, der blev lagt øde i de massive skovbrande sidste år. “Min familie lærte mig om at drage omsorg, om at dele i fællesskab, om det ansvar vi har”, fortæller han. Amrita Australien støtter projektet, der blev iværksat af en lokal NGO. Via deres eksempel viser de os, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at tage vare på vores smukke moder jord.
Amrita Hospitaler og AMMACHI Laboratorier har udviklet en helt ny type beskyttelsesdragt til sundhedspersonale, som bliver prismæssigt overkommelig for udviklingslande. Dragten beskytter mod infektioner og dråbesmitte via luftbårne viruspartikler, hvilket der naturligvis er akut behov for. Amrita beskyttelsesdragten vil kun koste omkring 2.500 kr., hvor andre modeller typisk koster omkring 10.000 kr.
Både kvinder og mænds stemmer blev hørt fra landsbyer over hele Indien, da de traf beslutningen om at deltage i FN’s kvinde-kampagne: “Farv Verden Orange: Stop vold mod kvinder og piger”. I samarbejde med vores UNESCO-professorat inden for ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder, udbredte landsbybeboerne budskabet om det presserende behov for at fordømme kønsbaseret vold og opfordrede til sammenhold og handling.
Amrita Vishwa Vidyapeetham er blevet det første indiske universitet, som samarbejder med den Europæiske Union i Projektet ‘Den Menneskelige Hjerne’. Der er 143 universiteter i Europa, der arbejder sammen for at forstå hjernens funktion og udvikle løsninger, for bedre at begribe og helbrede hjernesygdomme. Teknikker inden for MR-scanning er udbredt, men det er udfordrende at forbinde disse signaler til den underliggende hjerneaktivitet.
VIDEO: For første gang i over 30 år har Amma ikke været i stand til at tage på sine internationale rejser grundet COVID-19. Almindeligvis rejser Amma til Europa om efteråret, men i år fandt de frivillige en anden måde, hvorpå de kunne skabe en positiv forandring i verden i denne udfordrende tid. De afholdt en velgørenhedsvandring, der repræsenterede de 9.000 kilometer mellem dem i Europa og Amma i Indien. I slutningen af kampagnen havde 1.800 mennesker fra 13 lande deltaget og gået tilsammen 67.500 kilometer.
VIDEO: I landsbyer over hele Indien henter kvinder og piger dagligt vand fra de nærmeste kilder. De bærer ofte vandet i krukker på hovedet over lange afstande. Det giver dem kun lidt tid tilovers til andre behov, såsom uddannelse, at få en ekstra indtjening, at være sammen med familien eller endda få sovet. I erkendelse af deres byrder har Amma gjort det til en prioritet at sikre tilgængelige, rene og pålidelige vandforsyninger i landsbyer over hele Indien.
Stanford Universitet, en af verdens førende undervisnings – og forskningsinstitutioner, har klassificeret fire forskere på Amrita Vishwa Vidyapeetham blandt verdens førende 2 % inden for deres respektive forskningsområder. Stanford anerkender dr. Maneesha Ramesh, dr. Shanti Nair, dr. R. Jayakumar og dr. Madhav Dutta for kvaliteten af deres forskning.